Solution-group.dk
Sine Backe Laursen
"Super firma!!!"
Vi havde hyret dem til oktoberfest i anledning af min 40 års fødselsdag! De dukkede op som aftalt kl 14.00 og gik i gang med at pynte op. Da vi kom tilbage kl 18.00 var det hele klart. Bar, diskotek, borde, bænke mm. Vi fik en lækker buffet og rigelige mængder øl, jægerneister, vin og drinks. De leverede endda juleøl, selvom jeg kun havde betalt for lys øl! Dj'en var suveræn og fik alle folk med. Det var virkelig gennemført, og vi har efterfølgende fået meget ros for festen!!! Vi vil til enhver tid bruge Torben og Solution-group!!!
Catarina
"Super fedt bartenderkursus!"
Vi bookede Solution-Group i forbindelse med en polterabend, hvor vi ønskede et bartenderkursus. Det var yderst professionelt, og alle gæsterne hyggede sig med at lave drinks. Derudover fik vi også shots løbende, hvilket gjorde denne del af dagen til en fest. Stemningen var meget afslappet, og bartenderen gav sig god tid til os.
Jeg kan kun anbefale Solution-Group!
Gitte Chanell Murmann
"Helstegt pattegris incl. dårlig stemning !"
Vi skulle d. 28/6-13 afholde den årlige sommerfest i vores firma og hyrede i god tro Solution Group til at lave helstegt pattegris incl. tilbehør til os.
Aftalen var at vi skulle spise senest kl. 14 da folk ikke havde fået frokost og inden der blev hældt for meget indenbords......
Kl. 9.15 var de stadig ikke mødt op med grill og gris og vi blev en smule bekymrede da man så vidt vi ved, skal bruge mellem 5-6 timer for at lave en helstegt pattegris hvor kødet er saftigt, gennemstegt og sværen er sprød.
Vi ringede til dem for at høre hvor de blev af, fik vi at vide, at 3 timer var nok...
Da de så endelig mødte op kl. 11.15 havde de en møg beskidt grill incl, rester fra den forrige kunde/fest med, som først skulle gøres ren.
Melon/jordbær salaten lignede noget der havde lagt i spanden i flere dage, jordbærrene var mere grå end røde, det var direkte ulækkert og man mistede fuldstændigt lysten til at smage på det andet der var med af tilbehør.
Dog var der nogen der mente at kartoffel salaten + de flødestuvede kartofler var ok.
På grund af den sene opstart var "kokken" nødt til at skære grisen ud i små stykker for at få det stegt så det ikke var råt,
Det resulterede i, at kødet blev tørt, sejt og kedeligt, nærmest uspiseligt.
Der var heller ikke brugt nogen former for krydderi eller marinade undervejs, så det var noget "kønsløst".....
Alt dette resulterede i en rigtig dårlig stemning og utilfredse kolleger, da det er årets højdepunkt i firmaet.
Efterfølgende kontaktede vi Solution Group og klagede over den dårlige kvalitet af maden, hvilket "kokken" medgav på stedet.
Vi blev lovet en kompensation men det er ikke siden lykkedes at komme i kontakt med dem, da de ikke svarer på mails eller tlf. opringninger.
Herfra kan de bestemt ikke anbefales.
Linda saaby Larsen
"Aldrig igen !"
Vi havde hyret solution Group til helstegt pattegris's til 40 mennesker til vores bryllup. Bedst som bruden er på vej til kirke, ankommer de og skal bruge div strømstik. Det er sådan set ok, men det havde jo været rart at forberede sig på og ikke iført brudekjole. Vi havde bedt dem være i pæne kokkeskjorter og hyret serveringsdamen/mand en ekstra time. Kokken ankom i en noget nusset skjorte og hjælperen i t-shirt og var ikke til meget hjælp ved serving. Det lovede overdækning de selv skulle medbringe så vi intet til . Tilbehøret til grisen var fint og i en ok mængde. Der var masser af gris, den var dog noget fed og desværre heller ikke sprød. Vi havde også bestilt fadølsanlæg med 3 fustager mod at overskydende uåbnede, kunne refunderes. Aftalen var at grill og anlæg skulle hentes søndag. Tirsdag ringer firmaet om de må hente deres ting onsdag!! Firmaet vil have penge kontant ved ankomst, vi så ingen kvittering og pengene tilbage for den uåbnede fustage venter vi stadig på. Det var dog søde unge mennesker der hentede tingene, de havde bare ingen kontanter med:-(
Bjarne Warlund
"Ingen respons - kun ligegyldighed så hold Jer LANGT væk"
Læste de tidligere anmeldelser hvor mange allerede klagede over firmaets manglende respons, hvis de overhovedet svarede på henvendelser. Med dette 'in mind' ringede jeg fredag hvor jeg talte med '[private data removed]' ang. helstegt pattegris for 50 personer. Han bad om en mail som han ville læse ila. weekenden og vende tilbage mandag. Jeg sendte mailen samme dag men onsdag ugen efter havde jeg fortsat intet hørt.
Onsdag skrev jeg, at hvis jeg intet hørte fra dem senest fredag skulle de se helt bort fra min henvendelse. Det har jeg heller ikke fået respons på.
Jeg er glad for, at jeg på forhånd havde læst, at firmaet var amatører. Jeg ville aldrig overlade denne opgave til dem så jeg har kun et at sige:
HOLD JER LANGT VÆK.
Anne Scott
"Igonrering af deres kunder"
Jeg kontaktede solution-group i forbindelse med at vi ønskede helstegt pattegris til en fest til sommer. Jeg fik en venlig mand i rørert der straks ville sende mig en mail med et tilbud. 3 dage senere kommer den mail endelig, jeg besvarer den og får et par dage senere en mail tilbage jeg skal underskrive for at bekræfte aftalen. Det er det sidste jeg hører fra dem. I de følgende uger skriver jeg flere mails for at følge op på vores aftale og forhører mig om nogle simple ting som hvornår på dagen de kommer, da vi endnu ikke havde aftalt spisetidspunkt. Efter 6 uger har de stadig ikke reageret trods mine gentage henvendelser.
Det er ikke et firma man føler har styr på deres kunder.
Fie Linnemann Johansson
"Korrekt levering til tiden - nemt!"
I forbindelse med vores bryllup d. 29/9-12, valgte vi at få leveret fadølsanlæg, musikanlæg og diskokugle af Solution-group.
Vi har haft en masse problemer med alt fra forsamlingshus, der var dobbeltbooket, jakkesæt og brudesko der ikke blev leveret, samt div. ændringer i (næsten alle) aftaler dagen før brylluppet!!
Det var derfor en VIRKELIG lettelse at solution group stod der til aftalt tid og med den korrekte levering, som de satte op på meget kort tid, og afprøvede alt inden de tog afsted - så det hele spillede og vi kunne koncentrere os om alt det andet. Vi er meget tilfredse!
Jonna Knudsen
"Perfekt pattegris"
Vi har også holdt fest med mad fra Solution Group. Dejlig pattegris som blev stegt på grillen. Slagteren kom og gjorde grillen klar til grisen, stod hele eftermiddagen og passede den, så den blev rigtig fin og lækker. Masser af kød, dejlig sprød svær og lækker tilbehør. Kødet blev hurtigt skåret ud og serveret. Rigtig god service fra Solution Group.
Ingen problemer med at komme i kontakt med dem på telefon, de svarer hver gang og hjælper med at besvare alle spørgsmål :o))
Hilsen Jonna fra Strib
Bjarke Jørgensen
"Elendig service"
Vi stod og skulle bruge noget hjælp til en polterabend, og på trods af de dårlige anmeldelser tog vi chancen, hvilket man kun kan fortryde efterfølgende.
Vi skulle bruge en speedbåd, udstyr til vandski og evt. nogle ringe man kunne sidde i. Vi ringede og spurgte os for, og de fortalte at det kunne de godt hjælpe med, de kunne sågar også skaffe en banan til os. De ville dog lige tjekke om de var ledige den pågældende weekend. Vi afventede deres svar, men hørte intet tilbage, så vi ringede igen. De bekræftede nu at de godt kunne den pågældende weekend, og at vi lige skulle sende en mail med diverse oplysninger til dem, og så ville de sende nogle papirer til os.
Herfra skete der så intet. Vi ringede og ringede, og blev gang på gang lovet at de nok skulle kontakte os, men det skete aldrig. Vi skrev også mails til dem, men hørte aldrig noget retur. Vi måtte derfor finde på noget andet i sidste ende. Som afslutning på sagen skrev vi en mail, hvor vi skrev hvor dårlig servicen var, og fraskrev os alt ansvar for den mundtlige aftale, da de ikke engang kunne finde ud af at tage telefonen eller besvare mails. Som man kunne forvente fik vi heller aldrig svar på den mail.
Hold jer langt væk fra dette firma, de har ikke styr på noget som helst, og de kan slet ikke holde hvad de lover, og så gider de knap nok tage telefonen. Hvordan dette firma overhovedet kan eksistere, det forstår jeg simpelthen ikke.
Anders
"Rystende elendig service"
Meget dårlig oplevelse med Solution Group!!
Vi havde bestilt leje af telt og andet tilbehør til vores bryllup - det lykkedes først og fremmest at gennemføre bestillingen selvom det var svært at holde en dialog kørende med folkene fra Solution Group pga. meget lange svartider og rykkere. Måske vi der skulle have fornemmet, at noget var helt galt...
To dage før teltet skulle stilles op spurgte de hvor tidligt på dagen de kunne komme fredag, og vi sagde kl. 8, med aftale om at de ringede når de var på vej. De ringede aldrig og dukkede op kl. 11.30 - ikke i orden, når man også skal dække bord mm. dagen før fest med 80 mand.
Da de så ankom havde de kun halvdelen af telt, borde og pynt med. De måtte så køre igen og kom tilbage kl. 15.30 - med forkerte gavle til teltet, stadig manglende borde, og nogle af dugene var beskidte.
De måtte køre igen og sagde de ville komme om et par timer, så vi dækkede op det vi kunne i teltet uden gavle. Tiden går, det regner og blæser så pynt flyver rundt og duge bliver våde, og vi ringer og ringer. Vi får endelig fat i ham vi havde lavet aftalen med - det eneste nummer vi har. Han fralægger sig ALT ansvar, og smækker røret på (!!??), da min kone siger at det simpelthen er for dårligt det der sker, og at man sgu ikke kan holde bryllup i regnvejr i et halvt telt.
Vi begynder at overveje alternativer - nyt sted? Ny dato? Først kl 21.30 (!) kommer der en mand med det sidste, og vi tager hjem kl. 23.30, dagen før brylluppet vel at mærke. Min kone var gået længe før med tyndslidte nerver...
Lørdag, to timer før gæsterne ankommer, kommer de så og slår pløkker i, så teltet står fast... Haha.
Søndag ødelægger de det meste af pynten da de piller teltet ned. Hele tiden havde vi fået at vide, at de ringer når de er på vej. Vi hørte ikke noget, så da vi tager ned til teltet kl. 11 for at gøre klar, ligger rester af pynt, iturevne lyskæder og kabler i én stor sammenfiltret bunke - forklaringen var, at vi skulle have fjernet det, og lettere agressive var de også, da vi sagde vores mening...
Vi har skrevet mail og bedt om kompensation for ødelagt materiel, samt kompensation for elendig levering af købt og betalt produkt. Intet svar... Forventeligt, og man kan kun grine.
Jeg håber Solution Group får styr på forretningen, så andre ikke skal igennem samme cirkus.
Widget Preview
Add to your site