Applus Bilsyn
Henrik Graven Nielsen
"Alt for dyrt for en dårlig oplevelse"
Min bil er blevet synet hos Applus i Kolding - det hele varede 6 minutter fra jeg kom ind til jeg kørte igen. Der blev ganske hurtigt tjekket lygter og kigget undervogn/dæk på den korte tid. De 2 resterende minutter benyttede synsmanden på at forsøge at sælge mig noget additiv til benzinen... til 175 kroner for en lille flaske.
Til slut kom regningen på 499 kroner. Man kan ikke andet end føle sig godt og grundigt snydt. Jeg vælger et andet sted til mit næste bilsyn - det må næsten give en bedre oplevelse.
Andrew W Bott
"Brug ikke Applus Bilsyn Haslev"
Jeg tog den 10. maj min mc Virago til syn i Applus Haslev i forbindelse med et ejerskifte syn. Jeg blev bedt om at køre mc'en ind på en rampe, som er beregnet til biler, og undrede mig over at jeg blev bedt om at sætte mc'en tæt på kanten af rampen, og endnu længere, da jeg skulle ud.
Da jeg fik oplyst at mc’en ikke kunne synes, medmindre jeg havde TÜV certifikat med på det monterede fremflyttersæt, hvilket jeg ikke vidste at jeg skulle have med, skulle jeg manøvrere mc’en baglæns ud,
stående på gulvet, ca. 20 cm. lavere end rampen. Da jeg begyndte at bakke den ud, havde jeg meget svært ved at manøvrere den, samtidig med at døren var alt for tæt på rampen, og at den var glat. Det var meget svært at stå på gulvet samtidig med at holde mc'en. En person lavere end mig ville have meget svært ved at holde den.
På grund af alle disse omstændigheder, kunne jeg umuligt bakke mc’en ud, og den faldt ned mellem ramperne og blev beskadiget for mange tusinde kroner.
Hvorfor bad synsmanden mig overhovedet komme ind, hvis han havde set at der var fremflyttersæt på mc’en, i stedet for at stoppe mig inden jeg prøvede at bakse mc'en ind? Hvorfor bruger Applus en halv bilrampe til mc-syn? Det virker totalt uforsvarligt, og vi har svært ved at se
hvordan det kan være godkendt af Arbejdstilsynet? Hvorfor er der ikke en holder til forhjulet, som kunne have fæstnet mc’en under syn?
Hvorfor skulle mc’en på en rampe her, når alle andre synshaller jeg har brugt, har sat mc’er på gulvet? Jeg er aldrig nogenside før blevet bedt om at sætte en mc på en halv bilrampe.
Jeg har været til en anden bilsyn, hvor de oplyste, at halve bilramper ikke er godkendte til mc syn, da det er for risikabelt.
Jeg har skrevet en klage til Applus og er blevet blank afvist. Jeg kan på ingen måde anbefale Applus Bilsyn i Haslev.
Søren Bitsch
"Tag heller..."
Min nærmeste bilsynshal er Applus Bilsyn, Ermelundsvej 21, 2820 Gentofte. Den kører jeg aldrig til mere. Der er bare en rigtigt dårlig energi på det sted. Det skriver jeg ikke fordi jeg skulle til omsyn, men min mekaniker kendte godt stedet og anbefalede mig at tage til Bagsværd Bilsyn, Lerhøj 18, 2880 Bagsværd.
Det var tilgengæld en fantastisk oplevelse.
Thomas Haahr
"Vælg ikke Applus Bilsyn"
Håber mange læser anmeldelserne her på Trustpilot inden de vælger Applus bilsyn.
Ved Applus København NV, blev jeg blev mødt af en utrolig mavesur synsmand der i den grad var uhøflig og talte ned til mig. Først fik jeg en verbal skideballe for ikke at parkere korrekt foran synshallen og dernæst en lang forklaring om at politiet jo heller ikke tillader at man går over for rødt. Til hans store irritation forstod jeg ikke analogien og derfra tog det ellers fart. Det virker til at han under synet har gjort alt hvad han kunne for at finde den mindste lille ligegyldige ting som han kunne skrive på som grund til gensyn. Bla. noterer han at batteriet ikke er korrekt fastspændt og at nærlyset ikke er fokuseret nok - det til trods for at jeg netop haft bilen til et gennemgående eftersyn hvor lys er blevet poleret op og alle dele efterset. I øvrigt kører jeg efterfølgende direkte til min mekaniker der ikke har andet end hovedrysten til overs for de anmærkninger der blev noteret. Jeg er ikke engang sikker på at han lavede en rigtig måling på lygterne, men blot har konstateret at glasset ser "mat" ud. I øvrigt kan vi ikke se at batteriet ikke skulle sidde korrekt monteret og fastspændt - igen en standard gråzone bemærkning som han bare har skrevet på så at bilen dermed skal til gensyn.
Jeg kan på ingen måde anbefale en kæde som Applus - brug istedet din egen mekanikers anbefalinger eller få evt ham til at tage den med til syn.
Henrik Kjelstrup Pedersen
"Ikke særligt kompetente"
Skulle have lavet et registeringssyn (første syn af udenlandsk bil) i jeres afdeling på Københavnsvej i Køge. Først nægter de at syne bilen grundet at der mangler et stykke papir (dataerklæring) så måtte jeg kontakte trafikstyrelsen, hvor jeg talte med en flink bilinspektør som kunne oplyse mig at biler reg. før 1/1 1998 IKKE skal bruge dette dokument 😕. Så måtte vi retur med de nye oplysninger, og efter kort tid, så var bilen Pludselig nysynet.
Det stopper desværre ikke her, da jeg modtager min nye registeringsattest, er bilen pludselig fra 1999 ( i stedet for 1997, som fremgår af den originale reg. Attest fra Sverige) jeg vil faktisk gerne have tingene i orden så jeg vender tilbage til synshallen, men det kan de ikke ændre siger de ?
Nu må jeg vel så, igen, kontakte trafiksytrelsen for at få orden i tingene
Update: Efter min anmeldelse har jeg været i kontakt med Lars (som gav mig svar herinde) seriøs og god behandling, nu er bilen med korrekt årgang
allan jensen
"Ham synsmanden han burde fyres han er …"
Ham synsmanden på Langeland. han burde fyres han er meget glad for hans hammer og at ødelægge og lave buler hans måde at syne på det er ikke et sted man skal få sin bil synet hvis man har sin bil kær .det så osse blevet bekræftet af andre der har været til syn der og af en anden synshal .såå der er noget helt galt der... om det penge de vil tjæne på omsyn eller hva det såå lige det...
poul christensen
"Første gang er også sidste gang"
Første gang er også sidste gang
Konebilen skulle synes og Applus i Sønderborg havde store reklamebannere hængende med tilbud så der prøvede jeg at køre hen. Ved synet blev der først fundet en styrekugle med slør, så klassikeren med en positionslampe der lyste hjemme men ikke her. Og han lavede et lille hul i panelet under højre bagdør, helt i orden det hele foregik stille og roligt med seriøs snak.
Efter defekter var udbedret blev konen sendt til omsyn, det var ingen succes, hun var nærmest gasblå i hovedet af raseri da jeg mødte hende efter fyraften. Hun sagde hun var blevet betjent af en ung mand som meget tydeligt var i dårligt humør og med negativ snak og mimik gik i gang med at nedgøre alt muligt. Han mente at positionslys var blå, det er biltemas hvide, det er muligt de har et lille blåt stik men det er mindre end nye bilers xenon lys, de er kraftsparkemig ikke blå, og hvis farven havde været et problem skulle det have været noteret til det første syn. Så blev bilen løftet op og så begyndte han med store anstrengelser og negative kommentarer nærmest at lave hærværk på overgang mellem bund og hjulkasse. Han fik brækket noget spartel af en gammel reparation fra før vores tid og skrev at det var kasseret på ukorrekt reparation. Den aktuelle reparation var et helt andet sted. Der er ikke hul i den gamle reparation bare spartel der er løsnet. Konen har meget kategorisk meddelt at hun aldrig nogensinde sætter nogen af hendes hjul i det firma igen.
Lotte Buus
"Aalborg Fåborgvej:"
Aalborg Fåborgvej:
Mit både første og sidste besøg hos Applus. Havde bestilt tid. Stilte mig i kø, der stod vi så 3 mand og ventede i 20 minutter totalt ignoreret af synsmændene. En var igang på pc'en, og havde samtidigt nogle ærinder forbi køen - som det åbenbart ikke var muligt at henvende sig til med et "goddag" eller "lige et øjeblik", en anden havde kun øjne for en mobiltelefon (var helt nervøs for at hans sidste muskelkraft skulle give op, så han var trillet af stolen), en tredje kom daskene ind og hængte kroppen omkring en stol.. En kunde opgav efter en rum tid!
Det lykkes efter lang tid få kontakt ved at råbe "hallo, skal jeg finde en anden synshal, for nu er det 10 min siden, jeg havde en tid" - "jo, men jeg kunne da bare køre bilen op foran porten, så skulle han nok lukke mig ind" ..... og det blev jeg og det både første og sidste gang.
Thomas Møbius
"Applus Bilsyn Greve"
Greve afd.
Jeg har i dag været hos Applus bilsyn Greve for at få vejet min Golf R-Line op til at måtte trække 1700 kg i stedet for standarten på 1500 kg. Her blev jeg desværre mødt af en ugetræt synsmand, som ikke kunne acceptere dokumentet fra VW Køge. 1) Så var det ikke sikkert at trækket kunne holde til vægten, men det kunne det godt, 2) så kunne bilen umiddelbart godt vejes op, 3) og så ikke alligevel 3) eller igen jo, med 45 kg. 4) Så skulle vægten fra de 1500 - 1700 kg tages fra bilen (200kg), 5) men det kunne så alligevel heller ikke lade sig gøre.
Jeg har nu været i kontakt med Skandinavisk Motor, VW Køge og VW Danmark - Alle med undren over afvisningen hos Applus Greve. Jeg har nu talt med en anden synshal som omvejer bilen på baggrund af dokumentet jeg havde med i Greve.... Uden nogen som helst problemer. Jeg kan godt forstå at synshallen i Greve var tom for kunder, i al den tid jeg var der, og det var længe, da synsmanden havde problemer med sine koder til computeren.
Jeg har før været i denne synshal, men dette var vist sidste gang. Jeg tænker umiddelbart... Skrankepaveri og rigtig skidt kundeoplevelse, for ikke at tale om det spildte tidsforbrug, på ingenting.
Flemming Skjold Iversen
"Bil synet - og skamferet"
Selve synet var egentlig ok, men overholdelse af bestilte tider sejlede og synsmanden brugte tid på at sætte APPLUS klistermærker på min bil uden at spørge om lov. Da jeg bemærkede dette, trak han bare på skuldrene og sagde at hvis jeg ikke ville have dem, kunne jeg da bare fjerne dem. Jeg har forsøgt, men det er stadig ikke blevet pænt.
Widget Preview
Add to your site