mit.dk
Jan
"Dårligt system"
Er tvunget til at bruge mit.dk for at kunne se mine lønsedler. Hvorfor kan man så ikke som et minimum sortere beskeder fra private virksomheder i mapper???
Det burde som minimum være et krav at systemet virker inden man tvinger os forbrugere til at skifte til et håbløst system.
‐----------------
Tak for et intetsigende svar. I linker til en side der fortæller mig at jeg ikke kan sortere post fra private. Det var jo ligesom det problem jeg beskrev for jer. Enten læser i ikke "anmeldelserne" eller også er i bedøvende ligeglade med kritik,og ønsker ikke at gøre jeres kunder tilfredse. I burde have minus ⭐
Jens Nielsen
"Hvad sker der?"
Nå, så er man blevet tvunget til at se sine lønsedler fra "Wisma dataløn" på mitdk. Man kan så åbenbart ikke organisere post i mapper?
Således bliver det hele ret uoverskueligt...
Så nu downloader jeg den private post, for så og uploade til den passende mappe på E-Boks !!
Man føler så lige at man er sat 10 år tilbage i tiden.
Og som andre skriver layoutet er grotesk ringe.
Magen til nytteløs inkompetence for skattekroner er da helt håbløst, hvad sker der??
Minus 5 stjerner er retvisende her.
-----------------------------------------------------
Tak for svaret mit.dk:
I linker til en side som bekræfter ovenstående:
man kan ikke organisere privat post i mapper....
Tak for ingenting.
Jesper Rye Enggaard
"En prank?"
Jeg sætter stor pris på digitalisering og alle de muligheder det giver, så derfor er det særdeles deprimerende at løsninger som mit.dk ”implementeres”. Manglende funktioner og stabilitet! Ynkeligt og bør hurtigst muligt lukkes igen.
Iben
"Uoverskueligt"
Man skal nok lige vænne sig til layoutet, det er ikke så intuitivt som på andre sider.
En kæmpe mangel er dog at kunne flytte læst post fra private afsendere til andre mapper end indbakken. Dette gør, at indbakken hurtig bliver uoverskuelig. Denne mulighed fandtes fra starten i e-boks, så jeg kan ikke helt forstå, at vi som borgere skal tvinges til at bruge en dårligere løsning.
At mit.dk svarer, at jeg kan se muligheder for at flytte privat post på deres hjemmeside, er nærmest en joke. Der står meget præcist, at dette IKKE er en mulighed.
Carsten Nielsen
"Et ord beskriver hjemmeside og app"
Et ord beskriver hjemmeside og app : Elendig
Så blev man lige tvunget over i et nyt system og det er da godt nok ikke en god oplevelse.
Layout er jammerligt, hvorfor kan man ikke have sin læserude horisontalt ? hvorfor kan man ikke justere menu bredde ? *SUK*
Så prøvede jeg at flytte en PDF fra en privat virksomhed ned i en mappe og får denne besked:
"Lige nu kan du kun organisere beskeder fra det offentlige i dine mapper."
Der er godt nok ikke mange muligheder, det spiller bare *SUK*
Det er nærmest morsomt, at man kan lancere, en så ringe og ligegyldig service og vi havde jo e-Boks, så hvorfor ?
Men jeg kan læse at : "Tandlægebranchen ser store muligheder i Netcompanys postportal"
Ja, det kan jeg da godt forstå at tandlægebranchen kan, systemet er fyldt med huller :-) :-)
Det så man allerede da mit blev lanceret.
"i enkelte tilfælde var muligt at få vist andre borgeres kontaktoplysninger....... ligesom det i enkelte tilfælde var muligt for borgere at tilgå andre borgeres digitale post, der potentielt kan indeholde følsomme personoplysninger."
Jeg har absolut ingen tillid til mit.dk :-(
Nej, gider ikke ringe til Jeres kundeservice, så spar jeres standard svar, det er spild af tid.
Søren Witt-Hansen
"Sjældent har jeg oplevet noget dårligere"
Sjældent har jeg oplevet noget dårligere.
1: App'en virker middelmådigt eller slet ikke på android,
2: Man kan ikke logge ud på App'en uden at lukke den.
3: Web versionen kan ikke bruges på samsung browsere.
4: Når du bruger Chrome er latens tiden utrolig langsom og ikke særlig intuitiv.
5: Hvis du bruger Firefox kan den ikke finde ud af åbne en pdf der er tilpasset skærmen, og igen er alting utroligt sløvt.
Fra Audi A6 til en Trabant - det er forkasteligt at man kan sende sådan et produkt på gaden, og "næsten" tvinge folk til at bruge det.
'
Til trods for at i havde et fantastisk produkt i form af Eboks - som bare fungerede.
Det er mig en gåde hvem der her godkendt dette.
Carsten Madsen
"Store problemer med mit.dk app til iPhone"
Jeg har igennem flere måneder prøvet at få mit.dk app til at virke på min iPhone 12 uden held, har haft den afinstalleret og installeret igen, men uden held den fejler konstant når Safari åbnes, og at komme igennem til kundeservice har jeg opgivet flere gange pga ventetiden, så jeg er bare glad for at de fleste dokumenter stadig kan ses via e-Boks - OPDATERING. Jeg har nu talt med Kundeservice og det viser sig at være en kendt fejl, hvilket ikke kan ses/findes på nogen hjemmeside, FAQ, hvilket er lidt øv, men jeg er blevet lovet at få besked via e-mail når fejlen er løst, så foreløbig mange tak :-)
Martin Andersen
"Dårlig og særdeles ustabil løsning"
Dårlig og særdeles ustabil løsning, som jeg desværre er mere eller mindre tvunget til at anvende. Utroligt vi skriver 2022 og Netcompany endnu engang brillierer med en sådan løsning. Pris og kvalitet hænger IKKE sammen.
Anne
"Kan ikke bruge mit.dk på min iphone12…"
Kan ikke bruge mit.dk på min iphone12 det kører bare med cirkelen - aldrig oplevet noget så dårligt.
Morten
"Man skal vist være politiker for at…"
Man skal vist være politiker for at fatte formålet med mit.dk
E-boks har aldrig været særlig imponerende, men i det mindste har vi vænnet os til den.
HVORFOR skal vi vænne os til en anden, som oven i købet både er fuld af barnesygdomme (lavet af inkompetente kodere, eller måske de bare "glemte" at afprøve den - har de monstro hørt om begrebet "beta-version"...?.
Jeg har været inde og starte min, og det gik gnidningsfrit (måske fordi jeg har valgt ikke at blive smartphone-narkoman, så jeg brugte - selvfølgelig - pc), og jeg kan konstatere, at der indikeres en ulæst besked i indbakken, og kigger jeg i indbakken, så ser jeg kun læste beskedder, og når jeg vælger "Ulæste", så viser den - ingen beskeder...
Da jeg skrev den ovenstående linie, loggede jeg mig igen ind i mit.dk, for at se om den fortsat viser en ulæst besked, som ikke er der, og det viser sig, at den er væk nu - den misvisende visning af en ulæst besked.
Nåja, det er da bedre end, at den viste det til evig tid.
Hvorfor 2 stjerner ?
- Den virker, omend jeg ser at de fleste er uenige, men det gælder nok "kun" smartphone-narkomanerne.
- Den er overflødig i min bog, men jeg slipper formentlig ikke af den grund, men jeg har ingen planer om at bruge den medmindre jeg er nødt til det, og det er jeg ikke endnu.
Widget Preview
Add to your site