&SHUFL
Mette Backhausen
"Fantastisk proces og et smukt resultat"
Vi købte fronter til IKEA kabinetter fra &Shufl og er super glade for resultatet. Vi fik meget kyndig vejledning gennem hele processen.
Alfred Hyldekvist
"Super service og rådgivning"
Super service og rådgivning! Grundig opfølgning fra start til slut og blik for at få vores ønsker til at gå op! Kæmpe anbefaling.
Niels A
"Køges flotteste køkken! "
Vi har købt os et køkken som vi ikke troede var muligt. I en gammel lejlighed på 1. sal i Køge midtby har vi nu det smukkeste køkken med vinrøde linoleums fronter og Ikeas inventar. Det harmonerer så smukt med den høje loftshøjde at vi bestemte os for låger til tilnærmelsesvis til loftet. Rummet er som taget ud af en køkkenbrochure! Tak til Morten hos &Shufl for tålmodighed, kompetent vejledning i hele processen samt tak for kaffen.
Eva Vesterdal Sørensen
"Høj kvalitet til en god pris"
Helt igennem en meget positiv oplevelse at købe nyt køkken hos &Shufl. Vi valgte at gå uden om IKEA og i stedet få et 100% &Shufl køkken med fingertappede træskuffer og smukke linoleum fronter. Helt igennem et gennemdesignet smukt og moderne køkken, som blev leveret og monteret til tiden uden en eneste fejl eller mangel. Vi er meget tilfredse med vores nye køkken og kan i den grad anbefale &Shufl.
Annelise
"Kvalitetskøkken i gedigne materialer"
Jeg har fået det flotteste køkken der oser af kvalitet. Med professionel hjælp fra &shufl fik jeg designet et køkken der var i tråd med husets arkitektur men samtidigt gav et tiltrængt løft. Valget faldt på egetræ kombineret med linoleum i to farver. Alle skuffer er fingertappede egetræsskuffer, der giver et luksuøst udtryk. Kvaliteten er uovertruffen hele vejen igennem. Bordpladerne og fronterne er smukt forarbejdede med egetræsprofiler. Vi får megen ros for vores nye køkken og samarbejdet med &shufls professionelle arkitekt og medarbejdere har været uovertruffent.
Rikke Mai Kristensen
"Fra et lyst ønske, til et mørkt drømmekøkken"
Vi troede, vi ønskede os et lyst klassisk køkken, men endte i stedet med et brunt linoleumskøkken med lyserød marmor – og det er det fedeste køkken, vi kunne have drømt om! 🫶
&Shufl har været en fantastisk inspiration, de har guidet os igennem processen og vi har følt vi os i trygge og gode hænder.
Vi er super glade for resultatet og kan varmt anbefale &Shufl!
Troels Børrild
"Super god oplevelse med &Shufl"
&Shufl hjalp os med et nyt køkken til køkken-alrum efter en klassisk renovering med at vælte væg mellem spisestue og lille køkken. &Shufl hjalp med super gode designforslag og løsninger, vi ikke selv havde overvejet. Alt blev leveret til tiden og i god kvalitet. Varm anbefaling herfra!
Susanne
"Rigtig dårlige materialer"
Rigtig dårlige materialer. Som uddannet arkitekt har jeg lavet mange køkkener, men har aldrig været ude for så dårlig kvalitet. Vi har købt deres laminat låger for 75000 kr. - Efter ikke engang 1 år, er flere kanter på sidestykkerne delamineret og laminatet knækket af. Det samme gælder på 2 skuffefronter og en låge. & SHUFL vil ikke tage ansvar for produktets kvalitet. - Pris og kvalitet hænger på ingen måde sammen. Det virker ikke som om at materialet er kvalitets- og brugsafprøvet, som andre store køkken firmaer gør.
I skriver i svar til mig, at i er overraskede over min anmeldelse, det forstår jeg da ikke? Jeg har jo svaret jer hver gang også jeres sidste mail til mig.
- Vi bliver desværre nok aldrig enige, men jeg skriver denne anmeldelse, så andre ikke begår samme fejl ved at købe jeres laminat.
Med hensyn til at teste jeres produkt i butikken virker for mig både mærkeligt og uprofessionelt, - det behøver i vel ikke, hvis jeres produkt er gennemtestet. -Jeg kunne jo også sætte f.eks en Ikea låge på skufferne, og se om de er mere holdbare, og sådan kunne vi blive ved.....
Thomas Auning-Hansen
"Meget tilfreds"
Vi har fået fantastisk hjælp med design af køkken og garderobe og er meget glade for det endelige resultat. Vi har haft mange spørgsmål undervejs ikke mindst til detaljerne, og vi er kun blevet mødt med venlighed og et smil.
Kim Sivert Jensen
"Fantastisk oplevelse med vores nye…"
Fantastisk oplevelse med vores nye &shufl-køkken
Vi har nu haft vores nye &shufl-køkken i to måneder, og vi kunne ikke være mere tilfredse! Ikke alene er køkkenet blevet utrolig flot, men det fungerer også helt perfekt i hverdagen.
Fra det øjeblik, vi trådte ind i butikken, følte vi os velkomne og forstået. Jan, vores konsulent, har været fantastisk. Han lyttede til vores ønsker, kom med kyndige råd og guidede os trygt gennem de mange valg og muligheder, som &shufl tilbyder. Jan udstråler ikke bare stor professionalisme, men er også en venlig og behagelig person, der tydeligt brænder for at levere service i særklasse – ikke blot sælge køkkener.
Når man designer et køkken, er der mange beslutninger at tage, men vi oplevede aldrig, at noget blev forceret. Hele processen var præget af tid, forståelse og en oprigtig interesse i at skabe det bedste resultat for os. Vi har haft mange samtaler over telefonen og udvekslet mails, og hver gang har vi fået værdifulde idéer og kompetent hjælp.
Alt i alt har vores oplevelse med &shufl været intet mindre end fremragende. Vi anbefaler dem varmt til alle, der overvejer et nyt køkken!
Widget Preview
Add to your site