Riggerne
Peter
"Snabbt svar på mail,trevligt bemötande "
Snabbt svar på mail,efter beställning så tog det en vecka så var delen levererad till St Lucia .Kan varmt rekomenderas 🤩
Patrick Strüwing
"Service over en kant!"
Lå i Svendborg med et ødelagt agterstag! Ringede til dem og dagen efter var der leveret et nyt op havnen! Det er service! Samtidig fik vi god vejledning til at kunne undgå det i fremtiden, det er jo endnu bedre vejledning!
Tanja Skovbjerg
"Grov returpolitik"
Jeg har fået 4 fortøjningsfjedre i gave som ikke passer til størrelsen på min båd. Derfor vil jeg benytte mig af returretten (inden 14 dage). Det viser sig, at jeg skal betale for 30 minutter arbejdstid, som det tager at lave en returnering (i alt 400 kr) deudover skal jeg betale for at pakken sendes som "registreret pakke" til knap 100 kr.
Fair nok at jeg skal betale portoen - men jeg synes det er groft at jeg skal betale 400 kr i arbejdsløn.
Og så er det til og med ulovligt!. Køber har ret til at få hele beløbet retur - læs selv reglerne på forbrugerombudsmandens hjemmeside.
Dick Liisborg
"Super hurtig service"
Super hurtig service. Opdaget dagen før vi skulle have mast på et udfaldshjul var ødelagt. Efter et par samtaler med Frank fandt vi en blok som kunne passe. Den blev sendt så jeg allerede næste dag havde pakken. Og jeg nåede at få mast på som planlagt.
God og hurtig service
Nicolai Sacharias Svensson
"Fantastisk rådgivning"
Fantastisk rådgivning, hvor der er tid til uddybende svar på et bredt spørgsmål.
Tak for god rådgivning og teoretisk gennemgang.
Michael Rögen
"Fantastisk ærlig og god service"
Fantastisk ærlig og god service.
Har brugt Thomas gennem flere år, og kan kun anbefale at bruge Thomas.
Thomas har gennemgået hele min rig, og kasseret de stag som ikke var anvendelig. Lavet nye til en overkommelig pris.
I nogle tilfælde, har jeg ringet til Thomas på min rejse, hvor han har vejledt mig. Rigtigt trygt.
Thomas er meget imødekommende og faglig kompetent.
Nick
"Bredt udvalg af gode produkter."
Bredt udvalg af gode produkter.
Har kun gode oplevelser og det er fedt, at det rette tovværk og rig-udstyr er på lager, når man mangler det inden en kapsejlads eller lign.
Mogens Høyrup
"Manglende overblik og kommunikation"
Sidst i maj 2022 sendte jeg en liste til Riggerne Aps i Svendborg med opgaver, jeg gerne ville have lavet på min Najad 390 fra 1986. Det drejede sig om eftersyn af såvel stående som løbende rig og nødvendige udskiftninger, montering af spilerfald, udskiftning af lazy jacks, montering af lanterne i mastetop, udskiftning af kabler i mast mv. På Riggernes hjemmeside oplyses det, at det anbefales, at en wirerig udskiftes efter max. 15 år. Prisoverslaget lød på godt 30.000 kr. Efter beløbet blev det oplyst, at ”Hvis stående rig er orignal og bør skiftes koster det ca 30.000 kr”. Arbejdstiden blev anslået til fem arbejdsdage. Jeg sejlede båden fra Frederiksværk til Svendborg og afleverede den som aftalt den 12. juni.
Den 21. juni havde firmaet gennemgået riggen grundigt og lavet en rigcheck-rapport på engelsk, som er helt uforståelig for almindelige forbrugere. Rapporten blev fulgt op af et nyt overslag på godt 40.000 kr. I dette overslag indgik en udskiftning af hele den stående rig undtagen forstaget. Da jeg spurgte, hvorfor forstaget ikke var medtaget, var svaret, at det ikke umiddelbart var muligt at inspicere wiren visuelt pga. en aluminiumsskinne til rullegenuaen. Da jeg spurgte, om en faglig vurdering ikke ville være, at forstaget måtte være lige så slidt som resten af den stående rig, var svaret bekræftende. Jeg undrede mig meget over, at det var mig selv og ikke firmaet, som sikrede, at hele riggen blev udskiftet. Et sprunget forstag er nok til at hele masten vælter, selv om resten af riggen er ny. Firmaet havde desuden glemt spilerfaldet i overslaget.
Den 27. juni kom så et nyt overslag, hvor forstag og spilerfald var med, og beløbet var godt 80.000 kr. På dette tidspunkt var jeg presset rent tidsmæssigt mht. at sejle båden hjem fra Svendborg til Frederiksværk, og jeg bad derfor om, at båden var færdig senest 30. juni kl. 17. Desuden var beløbet blevet så stort, at jeg trak nogle af de oprindelige opgaver (som endnu ikke var udført) tilbage. Ved ankomsten til båden den 30. juni om aftenen kunne jeg konstatere, at de bestilte lazy jacks ikke var monteret, at toplanternen var monteret, så den ikke kan ses ret fremefter ca. 100 m, og at de seks vant-skruebeskyttere ikke dækkede beslagene og skæmmede båden. Morgenen efter talte jeg i ca. 40 minutter med indehaveren af firmaet, som med en enkelt undtagelse afviste mine klagepunkter. Samtalen sluttede uden nogen gensidig forståelse, men jeg sagde, at jeg afventede den endelige faktura, og jeg forventede én eller anden godtgørelse for primært fejlene, men også fordi skønnet over udgifter og tidsforbrug var overskredet med næsten 200 pct.
Efter at have rykket for den endelige faktura 14 dage efter kom den. Der var en minimal kompensation (nok under 2.000 kr.), og det endelige beløb lød på knap 87.000 kr. En efterfølgende skriftlig korrespondance med indehaveren førte ikke til noget. I mit lange liv (jeg er 64) har jeg både privat og gennem tillidshverv haft meget kontakt med håndværkere og stået for byggestyring, og jeg har kun meget sjældent oplevet en situation som denne, hvor kommunikation – efter der opstod problemer – reelt ikke var mulig. Efter at Nævnenes Hus uden held har forsøgt at lave et kompromis, har jeg derfor for nylig for første gang valgt at indbringe en sag for Forbrugerklagenævnet med påstand om en kompensation på godt 26.000 kr., så den endelige regning ender på 60.000 kr. Dette beløb er derfor også indbetalt til firmaet. Skulle jeg ikke få medhold hos Forbrugerklagenævnet, efterbetaler jeg selvfølgelig beløbet. Uanset udfaldet respekterer jeg klagenævnets afgørelse, hvilket indehaveren ikke har villet love. Endelig har det trods fire e-mails været umuligt at få en aftale med indehaveren om at få udleveret min spilerstage, som blev efterladt hos firmaet.
Som det fremgår, har min oplevelse med firmaet været meget dårlig. Selv om jeg reelt ikke har forudsætning for at bedømme det udførte arbejde med bl.a. den nye stående rig, så virker det dog til, at dette arbejde er udført håndværksmæssigt forsvarligt. Dette er begrundelsen for den ene stjerne.
Morten Agerbæk
"Professionelt arbejde af rigtige fagfolk"
Sendte en forespørgsel til Riggerne i Svendborg og de måske havde andre opgaver i Århus-området og i den forbindelse kunne sætte min mast der havde udfald i toppen og for løse undervanter. Hurtigt svar og 1 uge efter var Nicolaj på båden. Ikke noget med hurtige quick-fix men ny opspænding og udmåling fra bunden. Efter 5 gange op og ned i masten stod den perfekt! Solidt arbejde og meget rimelig pris. Dehler 45, 2010
Sören
"Reddet på stregen, igen."
Mit Selden forstag havarerede på vej ind til Svendborg en sen blæsende søndag eftermiddag. Jeg opgav selv at reparerer efter flere forsøg. Googlede “rigger, Svendborg” — skrev en mail mandag morgen. Fik svar og lovning på hjælp inden for en halv time. Jørgen (riggeren) kom inden middag og klarede problemet på en halvtimes tid. Regningen lød på 750kr og den sidste uge af ferien var reddet. Tak til Jørgen og Louise fra Riggerne i Svendborg
Widget Preview
Add to your site