Cliniquenour
Athar Borjini
"Rettet øjenbryn"
Jeg fik rettet mine øjenbryn hos clinique nour. Prisen er under gennemsnittet, så det er selvfølgelig godt.
Men den behandling jeg fik, kan man ikke kalde for rettede øjenbryn.
Behandleren havde hverken spurgt hvilken form jeg ville have, eller spurgt om jeg var tilfreds efter behandlingen. Det var jeg så ikke.
Mine øjenbryn havde ingen form, og hun behandlede mig bare i 8 minutter, hvilket resulterede i, at hun netop kun fjernede et par hår og øjenbrynene ikke fik en form.
Meget skuffende, da jeg selv skulle forme dem efter jeg var i behandling.
To be fair så sagde jeg heller ikke noget, men det skyldes simpelthen at jeg ikke følte mig tryg i butikken. Netop fordi Nour ikke spurgte om jeg var tilfreds og fordi jeg tænke, at hvis hun synes at det her, det er rettede øjenbryn, så vil jeg faktisk ikke have hun retter dem igen. For så er vores forestlinger af rettede øjenbryn bare for forskellige!
Jeg var meget skuffet!
Maia Malou Nørgaard
"Altid tilfreds med Nour som behandler!"
Gået hos nour i 2 år cirkus, og hver gang jeg er blevet behandlet af hende er jeg gået derfra fuldt tilfreds! Hun er mega sød og professionel. Har endnu ikke fundet et sted som laver en ligeså pæn lash lift som hun gør :-) kan stærkt anbefales!
Line Waldemar
"Standarden kunne være højere"
Jeg skulle have lavet en bikinivoks og kom i god tid, men de var ikke klar da jeg kom og sad i noget tid, før der kom en behandler ud og tjekkede til mig. Selve behandlingen gik hurtigt og det er jo rart når det er lidt smertefuldt, men følte måske også, at det var en smule overfladisk. Det tog knap 5 minutter og et par dage efter kunne jeg se, at der stadig var hår tilbage. Lagde jeg desværre ikke mærke til lige efter behandlingen, da jeg var lidt rød. Voksen blev heller ikke fjernet fuldstændig, så havde lyserød voks i mine trusser.
Alt i alt ok, men kunne have været bedre.
Sus
"Virkelig dårlig og uprofessionel behandling"
Jeg skulle have lavet lash lift og havde booket tid lang tid i forvejen. Det var indehaveren, der stod for behandlingen. Det første jeg lagde mærke til var, at hun ikke skiftede lagen/håndklæde på briksen. Der var hårrester og fnuller. Mega klamt i en skønhedsklinik.
Behandlingen var virkelig ringe. Hun sjuskede og var voldsom. Jeg fik en rift ved det ene øje. Resultatet blev også, at flere vippehår klumpede (hun ulejligede sig ikke med at separere dem som andre klinikker gør), og nogle havde et knæk midt på. Virkelig grimt resultat!
Undervejs i behandlingen mens man ligger der med gel på øjnene, kom der pludselig en anden kunde med sin veninde, som skulle igennem lokalet, hvor jeg lå og ind i det bagerste behandlingslokale. De skulle også have en behandling af indehaveren, som åbenbart havde lavet en dobbeltbooking, så hun endte med at gå frem og tilbage mellem de to behandlinger.
Jeg sætter ALDRIG mine ben i den klinik igen. Virkelig dårligt på alle punkter!
Mie Martine Nielsen
"Uprofessionelt og uhygiejnisk"
Uprofessionelt personale, der står og snakker om hvor de skal spise morgenmad næste dag og at klienternes tider ikke ligger optimalt ift. hvis de skal spise morgenmad på Lava. Lagnet på briksen blev ikke skiftet efter forrige klient inden jeg skulle til - som MINIMUM bør håndklædet under hovedet skiftes. Det er simpelthen uhygiejnisk hos en skønhedsklinik, at skulle ligge på det samme fnulrede håndklæde - hun sagde sågar: "hvad har hun dog lavet på det her" og fjernede lidt fnuller fra håndklædet uden at skifte det helt. Jeg skulle have farvet vipper. Efter hun havde lagt farve på, gik hun i personalerummet med sin kollega, og jeg kunne høre dem sidde og knevre i 15 min. På intet tidspunkt tjekkede hun på mig, spurgte om alt var ok, eller sagde at nu var der x tid tilbage. Da hun skulle fjerne farven tog kørte hun en vantrondel så hårdt i mit åbne(!) øje, at min kontaktlinse gik i stykker, hvorefter jeg kun kunne finde den ene halvdel af den i mit øje (måtte til optiker for at finde resten af kontaktlinsen). Hendes eneste kommentar: "du skulle have sagt du havde kontaktlinser i". Det har ALDRIG været et problem andre steder, hvor jeg har fået farvet mine vipper. Desuden er resultatet ikke ens - vipperne på højre øje har fået meget mere farve end dem på venstre øje. Jeg vil ikke anbefale nogen at komme her. Jeg fortyder, jeg overhovedet betalte for den oplevelse. Uprofessionelt og uhygiejnisk.
Widget Preview
Add to your site