Dyreklinikken Ryesgade 100
Vibeke Nelander
"Danmarks Bedste Dyrlæge"
Når du kommer ind til Per Gotfredsen og hustru for at få hjælp til dit kæledyr, er der ingen tvivl, Per er dyrlæge med hud og hår. Jeg kører fra Hundige og til Ryesgade 100 hver gang med glæde pga god og faglig behandling. De gange jeg har haft brug for hjælp uden for telefontiden, er det også Per, der tar' røret. Fantastisk :) Kan varmt anbefales
Mette Holm
"Dyreklinikken Ryesgade"
Min 15 årige kat, Krumle døde idag.
Den havde været hos lægen, men fik det hurtigt dårligere.
Dyrehospitalets døgnlæge svarede ikke, så jeg ringede rundt og forsøgte at finde en dyrlæge.
Telefonen svigtede, computeren frøs, ingen var hjemme, de rullende dyrlæger svarede ikke og jeg manglede penge indtil mandag.
Jeg ringede så til Ryesgades Dyreklinik (Per Gotfredsen) og bad om hjælp.
Imens lå katten og hostede vand og kaldte, men jeg måtte jo være ved computeren.
Jeg forklarede situationen og Gotfredsen sagde nej til at hjælpe og fortalte langstrakt om en åben klinik på Frederiksberg, som jeg ikke kunne finde.
Jeg blev mere og mere desperat på grund af kattens lidelser, imens han fortsatte sine ualmindelig langsomme foredrag om, at ingen ville hjælpe nogen, der ikke havde rede penge her og nu.
Jeg bad naboen om hjælp og han gik ud og ledte efter en bankautomat, der virkede, men jeg kunne ikke vide, om det lod sig gøre.
Efter lang søgen på nettet under kattens klageråb, spurgte jeg Gotfredsen: "Hvis du får alt, hvad jeg har på mig nu og al dokumentation og underskrifter på, at jeg betaler mandag formiddag, - vil du så hjælpe mig? Min kat lider og må afsted ".
"Nej", sagde han, "og det er der heller ikke andre, der vil".
I en langsom telefonsvarer fandt jeg nummeret til Landbohøjskolens skadestue, hvor man sagde ja til at hjælpe.
Jeg samlede en slap kat op, som brækkede vand og havde blå tunge, men kæmpede stærkt imod at komme i bur. Naboen var på vej med penge,men Krumle døde på vej ud af døren.
Han døde i rædsel.
Per Gotfredsen var mere interesseret i at give en desperat dyreejer en næse og en spand konsekvenspædagogik, end at hjælpe et lidende dyr.
Sofia Saxtorph
"kunne ikke være mere tilfreds!"
Kunne ikke være gladere for Ryesgade! Personalet er altid i mødekommende og hjælpsomme. man kan komme på kort varsel, hvis der er lidt akut klemmer de en ind mellem patienter. yderlige hjalp Per mig med at få styr på forsikringslevskabet.
tror ikke jeg skifter dyrlæge igen! derudover glæder min hund sig hvergang til masseere af godbider, han er næsten ikke til at få hjem igen:D
Camilla Mai
"Altid god behandling"
Jeg er rigtig glad for at komme med min hund. Der er styr på det og min hund er 100% tryg ved dyrlæge Per Gotfredsen. Han glæder sig så meget til en godbid at han slet ikke bemærker om dyrlægen stikker i ham eller bare kigger på ham.
Ingeborg Novrup Børch
"Hårdhændet, sjusket og uærlig - men muligvis dygtig hvis han gider."
Denne anmeldelse er svær at skrive da min mening er farvet, ikke bare af egne erfaringer, men af beretninger fra andre venner og mit netværk som har haft deciderede traumatiske oplevelser hos dyrlægen på Ryesgade. Jeg skulle bare have renset min kats tænder, men fik at vide at alle tænder med undtagelse af 4 skulle ud hvilket ville komme til at koste i retning af kr. 10.000,- bare for udtrækning fordelt over 3 besøg. Jeg "nøjedes" med een gang - og fik derefter en 2nd opinion fra en anden dyrlæge. Som udover at sige, min kats tænder intet fejlede også antydede at det nok havde været for at tjene ekstra penge. Og da jeg efter nogen tøven afslørede hvor jeg havde været, så lægerne indforståede på hinanden og måtte så fortælle mig, at det ikke kom bag på dem.
Jeg har også hørt fra adskillige - både dyreejere og dyrlæger - at PG's aflivninger kan være en rystende oplevelse da folk ikke får lov at sige ordentligt farvel, men bogstaveligt talt får revet det døende dyr ud af hænderne hvorefter det bliver smidt ud uden at ejeren nogensinde ser det igen. Altså ingen form for respekt, forståelse eller anerkendelse af det tab, det er.
Jeg er glad for jeg opdagede det i tide - min kat blev nemlig syg få år efter og min umiddelbare tanke var, at jeg måske havde taget fejl af Ryesgade. Så jeg ringede ind og beskrev symptomerne som nedsat appetit og tilsvarende opkast samt en meget usædvanlig, tilbagetrukket opførsel. Jeg fik følgende besked: "Det er fordi katten drikker af vandet fra bruseren. Du skal få den til at faste i 24 timer, så bliver den rask". Jeg kunne så fortælle at jeg aldrig bruger bruseren da jeg tager bad i fitnesscentret. "NÅ - men så er det fordi den spiser dine planter som er giftige". Jeg måtte igen fortælle at jeg slet ingen planter havde på det tidspunkt. Der var intet tilbud om at de kunne så meget som se på hende, jeg skulle bare tage ansvar for at behandle min kat ordentligt.
To dage efter kollapser Dior og ligger pludselig stiv som en pind med pupiller så store som thekopper. Jeg ringer på akutnummeret til dyrlægevagten som er en ordning hvor dyrlæger i Københavnsområdet på skift tager nattevagter - og endte på Gentofte dyreklinik som omgående indlægger hende. Det viser sig, at Dior min elskede perserkat er dødsyg af en sjælden leversygsom. Hun kommer sig og lever endnu et halvt år, men ender så sine dage, denne gang på Frederiksberg Dyrehospital i armene på mig og med det mest fantastiske personale rundt omkring mig.
Jeg vil meget fraråde folk at gå derhen. Jeg ved, overlægen kan sit kram rent teknisk - men hans til tider sadistiske fremtoning får hans ekspertise til at forslå som en skrædder i helvede. Menneskelighed og empati og generel stueren opførsel kan altså blot ønskes - ikke forventes.
Dina Mohamad Maarouf
"Bedste behandling"
Et bedre behandling kan man ikke få. Meget søde og imod kommende. Alle mine 4 katte er blevet behandlet der 😊
Sonia
"Professionel og empatisk"
Var for første gang i 10 år til dyrlæge med min kat. Diagnosen blev hurtigt stillet, men Per Gotfredsen gav sig tid til at forklare og uddybe alt omkring min kats lidelse. Ydermere gav han gode råd til medicinindtagelse. Min kat, som normalt er uhyre sky, følte sig godt tilpas, så vidt jeg observerede, ved undersøgelsen. Jeg kan på det varmeste anbefale Dyreklinikken Ryesgade 100.
Vibe
"Dyreplager og mangelfuld undersøgelse."
Tag aldrig jeres dyr derhen. Manden er helt utilregnelig og ubehagelig overfor både dyr og mennesker. Min nye dyrlæge var godt klar over problemer i Ryesgade 100...det siger ikke så lidt :/
Annette
"God oplevelse"
Dyrlæge Per Gotfredsen og hans assistenter har et særdeles roligt og kærligt tag på dyrene. Det beroliger mine to beagler som plejede at have skræk for at komme til dyrlæge. Det er ikke tilfældet her og det betyder at det ligefrem er en god oplevelse at skulle til dyrlæge. Indtil videre har vi fået vaccination og tandrensninger og alt er forløbet helt til UG. Jeg har haft hunde i snart 13 år, men kendte ikke til klinikken. Det gør jeg nu og det er her vi kommer fremover
Camilla Justenborg
"Anbefalelsesværdigt sted"
Min kæreste og jeg har brugt denne dyreklinik til 3 af vores katte. Første gang vi kom der var for at få vores første kat aflivet. Det var en svær situation men Per tog sig god tid til at forklare min kæreste og jeg hvad der skulle, i detaljer. Vi fik tid til at sige farvel inden hun fik sprøjten og tid efterfølgende til lige at nusse hende en sidste gang. Per var meget opmærksom på os i situationen. Efterfølgende har jeg brugt dem til vores to nye katte, både til sterilisation, vacciner, sundhedstjek og tandrensning. Vi bliver altid mødt med smil og får sød og venlig behandling. Selvom vi overhovedet ikke bor i nærheden af klinikken fortsætter vi med at komme der.
Widget Preview
Add to your site