Jønsson's Auto A/S

Transportation Access and Assistance
badge Company profile claimed
51 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

Jønsson's Auto A/S

Write a review about www.jauto.dk
Show Reviews

Tom T.

1.00/5.00

"Useriøst foretagende"

Jeg skulle have lavet automatisk kørelys på min Seat, og skrev derfor til info(a)jauto.dk d. 7. november 2018. Jeg nævnte blandt andet at en kontakt, der var afbilledet i instruktionsbogen ikke fandtes i bilen.

Først d. 20. november kommer der respons fra en medarbejder, som kunne meddele at de ikke havde kendskab til sådan en kontakt. D. 22. november skrev jeg til denne medarbejder, og medsendte de relevante sider fra instruktionsbogen, så de kunne se at sådan en kontakt eksisterer.

D. 28. november havde jeg stadig ikke fået svar, så jeg sendte mailen igen til info(a)jauto.dk. Hertil fik jeg et autosvar fra indehaveren at han ikke var på kontoret før d, 3. december, men at jeg kunne skrive til en anden navngiven medarbejder. Det gjorde jeg så samme dag, d. 28. november.

I dag, en uge senere, har jeg stadig ikke hørt fra nogen af dem.

Selv om jeg ikke har fået udført noget arbejde hos Jønssons Auto, så er deres udprægede ligegyldighed over for deres kunder tilstrækkelig god grund for mig til ikke at opsøge dem igen.

05/12/2018

Jan V.

1.00/5.00

"Meget dårlig oplevelse."

Jeg er i dag ærgerlig over, at jeg ikke fik læst på Trustpilot førend jeg handlede hos dette firma, for jeg kan se at der er indlæg med en del positive oplevelser i salgsfasen. Men kigger man på opfølgning og værksted kan jeg også se, at jeg absolut ikke er den første, som er utilfreds. Og for mig har det i den grad været en kedelig oplevelse hos Jønssons Auto og jeg er stadigvæk den dag i dag målløs over, at deres virksomhed kan overleve med den indstilling.

Nå, men vi køber en fabriksny Hyundai i20 Vision+ i september 2017 og tro mig - en perfekt oplevelse, ingen smalle steder. Men det skulle hurtigt ændre sig, for fra dag ét er der fejl på bilen og så var det op ad bakke.

Der var fejl i form af blandt andet defekt lysstyreboks, defekt rataksel, bagagerumsklap der ikke virker ordentligt, defekte dæktryksventiler osv. Det lykkedes dem dog, over lang tid, at få lavet disse ting. Til stor tidsmæssig gene for os.

Det værste var dog, at touchskærmen var og fortsat er, defekt. Den blinkede/flimrede periodisk og vi ønsker naturligvis dette udbedret da det er så kraftigt, at det udover at være meget generende også udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Ved første henvendelse til værkføreren bliver vi mødt med en arrogance man heldigvis ikke finder andre steder.

Han afviser fuldstændigt, at der er fejl på skærmen. Vi fastholder dog, at der er noget galt. De lover, at kontakte importøren og vende tilbage til os. Det sker ikke.

Vi henvender os derfor gentagne gange over de næste måneder og bliver igen blankt afvist. Vi kontakter derfor FDM og hører om vores rettigheder. Vi bliver rådet til, at dokumentere fejlen. Det lykkedes os og vi afleverer videoen til Jønssons Auto.

Igen sker der intet.

Vi henvender os derfor til direktøren af Jønssons Auto i håb om, at få sat skub i tingene.

Igen sker der intet.

Vi er på dette tidspunkt så utilfreds med bilen og den ligegyldige og manglende service fra Jønssons Auto, at vi ønsker, at returnere bilen. Dette afviser han, men lige pludselig er man godt bekendt med fejlen på skærmen - citat:

"Meldingen er at man er bekendt med forholdet , når lysstyrke er skruet helt i bund , at der kan periodisk forekomme flimmer på skærmen. Der er pt ikke en løsning på det , og det kan forekomme på alle modeller med touch skærme." Citat slut.

Ligeledes - citat:

"Fabrikken , samt importør og Jønssons auto A/S fastholder at det er fuldstændigt normalt omkring lettere periodisk flimmeren ved nedskruning til laveste punkt på toutch skærm på regulator." Citat slut.

Hyundai / Jønssons Auto sælger derfor bevist fejlbehæftede touchskærm/biler? (som i øvrigt forekommer uanset lysstyrke.)

Vi ser os nødtaget til, at få oprettet en sag hos FDM. FDM ser vores materiale igennem og giver os 100% medhold og vurderer også, at fejlen udgør en sikkerhedsrisiko. Sagen strækker sig desværre i langdrag pga. sommerferie og lange svartider fra Jønssons Auto.

Det ender med, at Jønssons Auto køber bilen tilbage i ren handel med stort økonomisk tab for os. Men vi kan simpelhent ikke leve med en defekt bil.

Jeg håber inderligt, at du ikke lader dig forblænde af fine salgslokaler og en rar salgschef.

Bilen er nu sat til salg for kr. 169.000 - og mon den ikke stadig har en fejl i touchskærmen?

Det har været en meget kedelig oplevelse at være kunde hos Jønssons Auto og min anbefaling er derfor - hold Jer langt væk fra dette firma.

17/10/2018

C.J.

1.00/5.00

"Ekstrem dårlig service!"

Ekstrem dårlig service!

De holder ikke deres aftaler og løber fra en aftale. det kan man også se af de andre anmeldelser.

find en anden forhandler. jauto.dk lover dig een pris og sender en regning på et helt andet beløb. Fusk og humbug. Føj.

11/10/2018

Martin Ratza Specht

1.00/5.00

"Kan IKKE anbefale Jønsson Auto A/S"

Kan IKKE anbefale Jønsson Auto A/S. Den meste sindsyge værkstedspris jeg nogensinde har været udsat for.
Jeg indleverede min bil (Seat Leon 07) med dansk autohjælp, så var lidt tvunget til at vælge dette Seat værksted. Bilen var gået ud og kunne ikke starte igen. De gik igang med fejlsøgning (højst et par timer), og fandt ud af at min turbo var gået i stykker. Fortæller at jeg vil vide en pris på arbejdet, inden de går igang. Jeg snakker med Henrik (værkføreassistent), han fortæller mig at en ny org. turbo koster 14.000kr uden montering. Jeg forklare ham, at jeg er under uddannelse, og at det er alt for dyrt til mit budget, så jeg tilbyder at købe en org. restoreret turbo, som de kan montere for mig. Det accepterer Henrik, og jeg får forståelsen af at Henrik forstår, at 14.000 ville alt for meget for mig og min indtægt på su.
Da min bil endelig er færdig (efter 3 uger), spiser de mig af med en regning på 17.000kr, og jeg leverede vel og mærke selv turboen. De har udført fejlsøgning, afmontering af gammel turbo, montering af ny turbo, ny olie og filter. Det påstår de at have brugt over 10 timer på det, til en værkstedspris på 1000kr i timen, fuldstændig sindsygt.
Ydermere, så har de ikke engang givet mig et stempel i min servicebog. Har aldrig oplevet så dårlig en service.
Da jeg henter min bil, vil Henrik ikke engang tale med mig.
Undskyld mig, men hvad er det for en opførsel?
Hilsen en meget sur og skuffet kunde.

14/09/2018

Hundested

5.00/5.00

"Super service, kan varmt anbefales!"

Kan kun give højeste anbefaling af Jønsson og hans team, skulle finde en passende familiebil, efter kort tid lykkedes det, til en pris under forventede budget

17/02/2018

Erik Etmann

5.00/5.00

"Jeg kan kun anbefale Jønssons auto"

Jeg kan kun anbefale Jønssons auto, deres service og rådgivning er helt i top.
Tidligere har jeg skrevet at man bliver helt glad i låget når man besøger denne service virksomhed.
I november måned var jeg på besøg i virksomheden. Med deres rådgivning og positive indstilling kørte jeg derfra med en kontrakt på en ny i30.
Igen var jeg glad i låget.
Jeg kører gerne fra Vordingborg og til Hillerød for den modtagelse og den professionelle service man oplever.
Jeg takker Jønssons auto for en super god handel ved min den gamle i30 og den dejlige nye i30.

Med venlig hilsen
Erik Etmann
Vordingborg

21/01/2018

Nick Rasmussen

5.00/5.00

"Service fra A-Z"

Hvis man er interesseret i mere énd bare at købe en bil, men at købe en oplevelse udover det sædvanlige, foregår det absolut hos Jønsson auto i Hillerød.

Fra køb til serviceeftersyn til garantireperation er der intet at sætte en finger på.

Stor hilsen og på gensyn snart igen herfra.

23/01/2017

Otto Strate

5.00/5.00

"Super god oplevelse"

Jeg vil gerne fortælle om en Super god oplevelse hos Jønsson's auto.
I juli måned købte vi en ny Hyundai i20 em go hedder modellen.
Vi er blevet behandlet fantastisk godt lige fra første besøg i butikken.
Alle medarbejder er nogle søde , rare og i møde komne mennesker.
Vi kan varmt anbefale andre at købe bil hos Jønsson's auto.
Tak for god behandling nu og forhåbentlig senere.

Hilsen Otto Strate

26/10/2016

koch jensen

5.00/5.00

"Jønsson auto"

Vi har lige købt er Hyundai i 10 og har fået en super behandling fra a -s
Og både salgschefen Morten og resten af personalet yder perfekt service
Ole og Lene Koch jensen

18/07/2016

Martin Houmøller

5.00/5.00

"Meget behageligt købsprocess"

Dette var frste gang jeg har købt en bil. Det er nu over en måned siden og jeg fandt forskellige ting som ikke var helt som jeg havde forventet men ved kontakt blev de straks rettet. Jeg følte mig meget velkommen og fik gode svar på alle mine spørgsmål.
Jeg føler at sælger gjorde alt hvad der var rimeligt for at skaffe mig en god bil.

01/03/2016
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved