Ammebasen
marie küchenthal
"Maj er fantastisk"
Maj er fantastisk!
Kan kun give den største anbefaling! Havde mine tvivl om amning selvom jeg vidste det var hårdt sagde alle omkring mig det var helt normalt, men Maj bekræftede mig i at lytte til min mor intuition og hjalp os så godt på vej, så nu kører det bare!
Kæmpe tak!🙏
KN87
"De største og varmeste anbefalinger til Ammebasen"
Vores lille familie blev sendt hjem fra hospitalet efter en lidt hård fødsel, og med en baby som ikke kunne tage ordentlig fat på brystet, brug af ammebrik og en nybagt mor uden den store mælkeproduktion. Vi kontaktede allerede Maj/Ammebasen på vej hjem fra hospitalet og forklarede vores situation. Maj tilbød at give os en telefonisk “nødplan” indtil hun kunne komme dagen efter - allerede dér slappede jeg mere af, og fik troen tilbage på at “projekt-amning” det nok skulle lykkes.
Maj fra Ammebasen var hos os i alt 3 gange, hun vejledte, hun lyttede, hun hjalp og gav os en kæmpe portion selvtillid og støtte, hvilket også gjorde at min mælkeproduktion kom i gang. Det var så rart og gav den største tryghed at vide, at vi altid kunne få fat i Maj og få nogle gode råd, hvis vi havde brug for det. Lige hvad 2 udkørte og usikre førstegangsforældre havde brug for. Efter Majs besøg kan jeg nu fuldtidsamme vores søn og uden suttebrik.
Derudover er Maj et hjertevarmt og sympatisk menneske, som virkelig hepper på en.
Et kæmpe plus er også at Maj kører ud, og man ikke selv skal ud af døren og hen et fremmed sted, når overskuddet ikke er det store.
Vi giver vores største anbefalinger til Ammebasen.
Cæcilie Keller
"Fra smertefuld til smertefri amning"
Efter at have kæmpet 4 uger med amning af min lille baby, fik jeg endelig booket en tid hos Maj. Og det reddede helt bestemt amningen hjemme hos os. Fra at være er smertehelvede (sår, suttebrikker, forkert teknik, sulten baby, malke ud) blev amning på ganske få dage efter Majs besøg, til en rigtig dejlig ting.
Konsultation varede ca. 1,5 time, og her fik vi både snakket og fortalt om vores forløb, tjekket baby og teknik og lært ny ammestilling. Tænk at der ikke skulle mere til - dette skyldes, at Maj er så dygtig :) lynhurtig til at spotte udfordringerne og guide, og derudover tog hun sig tid til at spørge ind og høre vores historik.
Efter besøget har jeg også været i telefonisk kontakt med Maj, der altid svarer og er klar på at hjælpe.
Kæmpe anbefaling herfra.
Sofie Hviid
"Yderst kompetent og tryg vejledning - de bedste penge vi har brugt ifbm at blive forældre"
Vi kontaktede Maj forud for fødslen af vores søn, fordi vi havde et stort ønske om, at jeg skulle fuldamme vores dreng, og derfor ønskede vi at komme godt fra land med amningen. Og det er uden tvivl den absolut bedste beslutning og de bedste penge, vi har givet ud, at booke Maj som ammevejleder. Maj er yderst kompetent og professionel, og hun har en stor amme-værktøjskasse, som hun på forståelig vis deler ud af. Og så er hun behagelig og hjertevarm - lige, hvad man har brug for, når hormonerne pumper og man sidder med sit nyfødte barn i armene.
På besøget tog Maj sig tid til at snakke med os begge, lære os at kende og gennemgik efterfølgende grundigt vores søns mund og tjekkede tungebånd. Vi øvede i fællesskab ammestillinger, sutteteknik og hun gjorde os begge meget skarpe på, hvordan vi skulle træne sutteteknikken hos vores søn. Efter besøget har vi gjort brug af opfølgningen pr telefon, hvor Maj har været en livline og vejledt os og besvaret spørgsmål - hun svarer hurtigt og er simpelthen så støttende, fagligt dygtig og har troet på os hele vejen. Maj er i høj grad årsagen til, at vi indtil nu har haft et dejligt og trygt ammeforløb af vores søn på tre måneder - og at vi fortsat ammer derud af 🌟🌟 TAK og varm anbefaling fra Kasper, Sofie og Lauge
Sandra Reese
"Hjertevarm og professionel ammevejledning"
Jeg sad få dage efter fødslen af min datter og oplevede mange smerter ved amning og brystvorter som led under det. Jeg var meget bekymret for, om amningen af min baby, var ved at ryge i vasken, og jeg tog derfor kontakt til Maj. En beslutning jeg ikke har fortrudt ét eneste sekund.
Maj favner hele familien og tager sig god tid til at sætte sig ind i fødsel og den spæde start på babyens liv.
Hun undersøgte vores datter i munden og fandt et stramt tungebånd som både fagfolk på hospitalet og sundhedsplejerske havde misset. Vi har fået kyndig vejledning i at lægge hende til brystet og korrigere hendes sutteteknik undervejs i amningen, og Maj har løbende tjekket ind hos os. Majs ammevejledning er helt klart grunden til, at jeg fortsat ammer min datter med succes og jeg nu ved præcis, hvad jeg skal holde øje med af faresignaler og hvordan jeg bedst muligt hjælper hende godt på vej. De varmeste anbefalinger herfra og tak for hjælpen endnu engang! :)
Diana
"Den bedste start på vores amning"
Det bedste vi har gjort i forhold til at få etableret amningen, var at kontakte Maj fra Ammebasen.
Efter et mislykkede ammeforløb vidste jeg at der skulle noget andet til denne gang. Ved første ammeforløb fik vi også ammevejledning men manglede på alle måder opfølgningen bagefter.
Derfor var jeg slet ikke i tvivl om at Majs tryghedspakke var det helt rigtige valg for os. Hun besøgte os inden fødslen hvor vi fik lagt en god plan og fik “parkeret” en masse følelser og tanker fra første forløb.
Hun besøgte os igen da vores søn var 2 døgn gammel og allerede udviste problemer med sutteteknik. Men vi fik styr på det hele, med Majs hjælp. For hver gang et nyt problem opstod (og der har været mange) så havde vi Maj ved vores side til at vejlede, støtte og heppe på os.
Hun har været vores bedste livline med sin altid rolige og hjælpsomme væremåde. Nu kører amningen derud af takket være den hjælp vi har fået af Maj. Det er vores oplevelse at den hjælp desværre ikke kunne fåes i det offentlige.
Derfor kan jeg på alle måder anbefale en tryghedspakke hos Ammebasen. Det var den bedste investering vi gjorde os i graviditeten og jeg ville uden tvivl gøre det igen!
Lise
"Jeg kan kun give ammebasen mine…"
Jeg kan kun give ammebasen mine varmeste anbefalinger! Jeg skrev til Maj fordi jeg oplevede opstartsvanskeligheder med amningen og ønskede at forebygge yderligere forværring. Hun fandt en tid allerede et par dage efter. Maj undersøgte sutteteknik og gav os gode tricks og “hands on” vejledning til amningen på en rolig og tålmodig måde. Jeg ved nu hvad jeg skal holde øje med for at sikre mig en vellykket amning. Desuden en fantastisk service at man må kontakte Maj ved spørgsmål eller ændringer i amningen, uden ekstra afregning.
Alt i alt en fantastisk god investering for sig selv og sit barn 💞
Sif
"Kompetent og sikker rådgivning med indlevelse"
Jeg har haft fornøjelsen af at have Maj på sidelinjen i forbindelse med opstart af amning. Jeg kontaktede Maj før fødslen og gav min terminsdato. Allerede før fødslen stod hun til rådighed for spørgsmål og også efter hendes besøg. Hun er pålidelig, empatisk og lyttende. Og ikke mindst er det tydeligt, at hendes rådgivning er funderet i en stor viden og erfaring. At have hende på sidelinjen har gjort opstart af amning og i det hele taget starten med nyt barn meget lettere og trygt.
Emilie Larsen
"At få Maj ud til et ammebesøg"
At få Maj ud til et ammebesøg, er det bedste vi har gjort for vores lille familie👨👩👧
Maj er rar, rolig, lyttende og anerkendende, når hun er kommer og råder/vejleder. Hun satte sig ind i vores behov og hjalp os godt på vej.
Takket været Majs hjælp, så kører amningen og vi har ro i maven og troen på, at vi som forældre, gør det godt!
Vi havde online ammeforberedelse inden fødslen, det vil vi råde alle til.
Det var netop den forberedelse, som klædte os på til amningen og gav os viden om, hvornår man bør bede om hjælp.
Da min datter var 1 måned, ringede jeg til Maj, som stod hos os efter mindre en 2 døgn. Her gav hun os den hjælp, som vi havde brug for.
Tak til Maj.
Vi vil anbefale alle at sætte penge af under graviditeten, til ammeforberedelse og et eventuelt ammebesøg af ammebasen.
Sarah
"Stor anbefaling"
Stor anbefaling..
Maj fra ammebasen, kan mere end at hjælpe med ammeteknik. Vi havde brug dir hjælp til at få vores 5 måneder gamle søn til at sove mere om natten, og ikke amme næsten hver anden time.
Hun gav os redskaber til at håndtere nætterne, og gav os overskud og mere søvn. Hun hjalp os også med råd til opstartning af mos, grød og andet.
Den én til én vejledning havde vi brug for, da vi følte at vejledning fra ens egen SP var for ukonkret og ikke generel for os. Vi skriver stadig til ammebasen i ny og næ og får altid hjælp.
Widget Preview
Add to your site