Applus Bilsyn
Bardilj I.
"uprofessionelt og behandlede mig meget dårligt"
Klage over jeres medarbejder - bilsagkyndige Henrik Vang på Tomsgårdsvej 26,
2400 København Nv
Jeg klager over jeres medarbejder fordi han gjorte sit arbejde meget
uprofessionelt og han behandlede mig meget dårligt og det resulterede med at min bil skal til omsyn.
Hans forklaring på at min bil skal til omsyn er:
- At jeg ikke havde registrerings attesten med og han tvivlede på at bilen er min, på grund af (citat fra ham) ”bilens stelnummer ikke sidder som
typegodkendelse indikere på torpedopladen”! Selv om jeg viste ham at bilens stelnummer sidder på forruden (som på alle biler der er produceret efter 2005) og på bilens chassie både ved højre og venstre døre, men han sagde at det ikke skulle være der!
- At min bil forurener for meget (0,6 og 0,7 %) – jeg tænker på, hvordan kan min bil forurene for meget i forhold til de biler jeg ser på gaden som er produceret før år 2000?!
- Og at mønsterdybden er utilstrækkeligt på min bils bagdæk! Han forklare ikke hvor mange mm? Man kan se at der er nogle mm tilbage.
Det der undrer mig er:
- Hvordan en bilsagkyndige ikke kan finde stelnummer på en bil og selv om jeg viser det nægter han at godkende det?!
- Hvorfor skal en bilsagkyndige være provokerende over for kunderne og måden han talte ned til mig?
- Hvorfor skal jeg medbringe registrerings attesten til omsyn?
I kan se jeres videooptagelserne, at jeg ikke reagerede på hans dårlig behandling.
Der findes rigtige mange bilsyn rund om København og de er billigere end Applus, men jeg valgte Applus til bilsyn fordi jeg har altid hørt, at I er mere professionel end de andre bilsyn og I behandler kunderne meget fornuftigt! MEN NEJ!
For mig er det helt uacceptabelt hans måde at behandle kunder på. Jeg håber I gøre noget ved ham.
Med sure hilsner
Bardilj Isljami
Kim Mik
"Advarsel, pas på deres syn af ældre biler"
Vær forsigtig med særligt ældre biler synet her, jeg og en bekendt har begge købt en POLO nysynet herfra, og inden for en måned begyndte forskellige dele at falde af bilerne. Svaret var herfra at dette kunne jo være sket i samme øjeblik som bilen havde forladt synshallen, dvs. knækket fjeder, utæt støddæmper, udstødning der var så rusten at mellemrøret faldt af, desuden var bilen tydeligt skæv når du stod bag bilen og kikkede (Fjederen), men spørgsmålet er, ja selvfølgelig kan det falde af / knække lige uden for porten, efter den er stemplet 'FEJLFRI', jeg undrer mig så bare over hvor grundigt de har gået til værks før de stempler papirerne. Men nogle har et godt snakketøj og humor, mådke det har distraheret synsmanden ??? Læs også TrustPilot...
Jan H.
"Applus bilsyn Rødovre"
Har lige fået min bil synet hos Applus bilsyn på Korsdalsvej i Rødovre og det gik helt efter planen. Nemt at booke over nettet og ingen ventetid da jeg kom. God kundeservice af Applus at holde lørdagsåbent så man ikke skal tage fri for at syne sin bil og servicen forsatte hos Jesper Petersen som var professionel, omhyggelig og venlig under hele synet. Han fortalte hvad han så under synet og havde overskud til mine spørgsmål samt nogle gode råd som jeg kunne tag med hjem. Jeg tog derfra med en god følelse og kommer helt sikkert igen.
Carsten
"Åbyhøj afdeling"
En underlig størrelse at anmelde. Det er en lovpligtig ydelse de udfører, og en del anmeldelser bærer præg af at ejere til kasserede biler, synes det er en frygtelig virksomhed, hvorimod ejere hvis bil gik igennem syn uden problemer, synes det er en fantastisk virksomhed.
Gad vide hvordan en anmeldelse ville have set ud i tidligere tider, da det kun var Statens bilinspektion som måtte udføre periodiske syn. Er ret sikker på at de selvbestaltede konger fra den tid, ikke ville have fået mange stjerner, hvis nogen overhovedet.
Min 12 år gamle Peugeot skulle synes forleden, og til min overraskelse var der en knækket forfjeder, samt noget rust, hvorfor bilen i første omgang blev kasseret. En tur på værksted for at få tømt tegnebogen, og derefter endnu en tur i synshallen, hvor bilen blev gidkendt.
At min bil blev kasseret i første omgang, ændrer ikke min opfattelse af af at synsinspektøren,både første og anden gang, var venlig, høflig, og proffesionel.
Efter første syn, var synsinspektøren, medfølende og da vi sagde på gensyn, håbede han at han ike helt havde ødelagt min dag.
Nej det havde han ikke, hellere en gang omsyn, end tilbage til de tider hvor hveranden bil, knapt kunne bremse, eller styre, fordi privatbilister kun skulle have synet bil ved ejerskifte, eller hvis politet havde taget dem i et §47 eftersyn (hed det vist).
Så jeg kan kun anbefale Applus bilsyn i Åbyhøj, og husk det er for alles bedste at bilparken, skal have en vis minmumsstandard.
Peter Rahbek
"Pengemaskine Hos Applus Bilsyn"
Var til syn med vores bil hos Applus Bilsyn i Haslev, den blev kasseret på grund af nummerplader var ukorrekt fast gjort, der manglede 4 hvide dæk plastikdupper på nummerpladen der skulle skjule skruerne ( skruerne sad ikke i synsfeltet for aflæsning af nummerplade).
Den blev også kasseret på grund af rust på de bagerste bremseskiver - det var så lidt, at hvis synsmanden havde bedt mig om lige at køre en mindre tur og trække håndbremsen - havde rusten været væk ( bremseskiverne er ikke ret gamle).
jeg skulle stille til omsyn, efter at have været på værksted med bilen, hvor man afpudsede bremse skiverne på under 2 minutter , værkstedet sagde direkte til mig, at De altså ikke havde bilen kasseret på den fejl som "jeg altså havde fået".
Jeg kørte så til omsyn, synsmanden kommer ud og lyser med sin lommelygte på de bagerste bremseskiver - og siger så " nå du har fået dem pudset af, hvor jeg fortæller synsmanden at også værkstedet mener at "synsmanden" er gået for vidt i sin bedømmelse af "rustangrebet på skiverne".
Så er det jeg ikke kan lade være at tænke på ,at når et syn bestilt på nettet koster 299,kr og et omsyn koster 349,kr, er det så bare en smart måde at øge indtjeningen på.
Jeg kan ikke forstå at et omsyn er dyrere end et obl.syn.
Det skal lige siges at jeg ikke kunne se forskel på visernes udslag for bagbremsernes test hverken før eller efter afpudsning af bremseskivernes overflade som krævet af synsmanden.
Thomas
"Applus Bilsyn Herfølge"
Efter (desværre) at have haft en rigtig dårlig oplevelse i forbindelse med udarbejdelse af en tilstandsattest hos Applus Bilsyn i Herfølge vil jeg fraråde andre at benytte synshallen.
Magen til mangel på kundeservice og efterfølgende dårlig behandling i forbindelse med klagehåndtering skal man lede længe efter!
Phil
"Applus Roskildevej, Brøndby"
Rigtig god oplevelse og meget venlig betjening.
Ingen ventetid i forhold til den aftalte synstid.
Martin Flodin
"svindler"
har lige købt en bil der er synet hos jer på Fabriksparken 23, 2600 Glostrup og den har så mange fejl det ik er sjovt det er næsten død farligt
så jeg har lige misdet 15000kr på grund at i laver falske syn
I BURDE LUKKES
Henrik Olsen
"Uforskammet opførsel og efterfølgende absurd behandling af klage Applus Bilsyn, Aarhus Midt, Søren Frichs Vej 50, 8230 Åbyhøj."
Her er min klage over synshallen og Applus' svar på min klage, hvor Applus bl.a. påstår at jeg lyver om hvornår jeg har købt min bil.
Hej Applus
Jeg havde idag nedenstående tid til syn hos Applus, hvor jeg kom 1-2 minutter for sent, hvilket jeg naturligvis begyndte med at undskylde
Jeg blev mødt af en meget ubehagelig og uforskammet medarbejder i en ellers fuldstændig tom synshal, der straks jeg kom ind i synshallen kiggede op og ned ad mig med et meget tvært blik.
Medarbejderen slog mig op i bookingkalenderen og spurgte mig om hvilket syn jeg skulle have, hvilket jeg ikke vidste, da der i indkaldelsen fra Trafikstyrelsen står "syn".
Jeg fortalte endvidere medarbejderen at jeg netop havde købt bilen og at den dermed var blevet omregistreret og at jeg fejlagtigt havde anført det tidligere registreringsnummer under bestilling af tid hos Applus, hvortil medarbejderen replicerede på en meget umedgørlig måde at så var det en forkert bil jeg var kommet med, samt at jeg ikke skulle forvente at få synet lavet til den nedsatte pris.
Hermed valgte jeg at forlade synshallen og gik ud i bilen, der var parkeret foran synshallen. Medarbejderen kom ud til mig og forsøgte åbenbart at råde bod på det skete, herunder forsøgte han at holde fast i vinduesrammen i mit åbentstående vindue med et nøgleknippe i hånden, hvorved han ridsede døren kraftigt i lakken. Se vedhæftede foto. Jeg købte bilen den 15. februar og modtog den fuldstændigt oppoleret uden den mindste ridse.
Jeg har sjældent mødt en så uforskammet og umedgørlig medarbejder, der i øvrigt intet havde at lave.
Jeg forventer at høre fra jer indenfor kort tid.
Applus' svar på min klage:
Applus+ Bilsyn har modtaget din klage vedrørende tidsbestilling til syn af køretøj med registreringsnummer AZ68253, (tidligere GW58485), hos vores afdeling i Århus Midt d. 26.1.2016.
Du klager over at medarbejderen på synsstedet, efter din mening, har været uforskammet og ubehagelig i sin fremtoning, og at han angiveligt skulle have ridset din bil i den forbindelse.
Jeg har undersøgt sagen og haft en samtale med den pågældende synsmedarbejder der har redegjort for forløbet af situationen.
Din beskrivelse af forløbet kan han slet ikke genkende, du kommer for sent i henhold til din bestilte tid, kl. 0920, og har i øvrigt bestilt tid til et forkert køretøj og samtidigt en synstype der er også forkert.
Det pågældende køretøj er indkaldt til et periodesyn, men da det fejlagtig er registreret med et synsfrit anhængertræk, uden at trækvægte for tilkoblede køretøjer er blevet påført, bliver medarbejderen nødt til i stedet for periodesynet at lave et registreringssyn for at få disse data påført i Motorregisteret, ganske som beskrevet i den vejledning Skat, samt Trafik- og Byggestyrelsen har lavet herom.
Dette prøver vores medarbejder forgæves at forklare dig, men du fremturer aggressivt og kalder ham en idiot med mere, samtidig bliver du ophidset over at prisen for de to syn ikke er den samme, hvilket gør at diskussionen mellem jer eskalerer, og du vælger til sidst at forlade synshallen.
Vores medarbejder følger dig til døren, og prøver herunder stadig at få dig til at forstå hvad sagen drejer sig om, men du fortsætter ud til bilen der holder parkeret uden for og kører fra synshallen, vores medarbejder bliver stående tilbage ved døren og har på intet tidspunkt været i nærheden af din bil, hvorfor de påståede ridser i lakken ikke kan være påført af ham, men må stå for din egen regning.
I øvrigt er din påstand om at han ikke skulle have haft noget at lave ikke korrekt, da den næste bil der havde bestilt en tid til syn allerede var ankommet på pladsen, og fik påbegyndt sit syn kl. 0931, mindre end 8 minutter efter din ankomst.
Du skriver blandt andet også at du har købt bilen d. 15. februar, hvilket heller ikke er korrekt, vi er slet ikke nået dertil i 2016 endnu, og hvis det skulle være i 2015, var ejeren en anden end dig, hvilket det i øvrigt også er i dag, det pågældende køretøj skiftede ejer d.13.januar 2016, men ikke til dit navn.
Jeg har i din beskrivelse af situationen især lagt mærke til en sætning;
”Jeg blev mødt af en meget ubehagelig og uforskammet medarbejder i en ellers fuldstændig tom synshal, der straks jeg kom ind i synshallen kiggede op og ned ad mig med et meget tvært blik.”
For det første kan ingen af os jo gøre for hvordan vi ser ud, den sætning alene fortæller at du før et ord bliver sagt, allerede har gjort op med dig selv at du ikke kan lide vores medarbejder, og, måske fordi du var klar over at du kom for sent, allerede på vej til synshallen havde gjort dig klar til at være i forsvarsposition når du gik ind af døren.
Det er en ærlig sag at komme for sent, men at lade det gå ud over vores synsmedarbejder er ikke en særlig pæn opførsel, han prøver trods alt bare at hjælpe dig.
Applus+ Bilsyn skal selvfølgelige beklage hvis du har misforstået vores medarbejders forsøg på at hjælpe dig med at få registreret data på køretøjet korrekt, men vi vil på ingen måde yde erstatning til påståede ridser i lakken på din bil, der ikke kan dokumenteres påført af vores medarbejder, og må med baggrund i dette afvise din klage samt dit erstatningskrav.
Sofie Sørensen
"Applus Frederikssund"
Rigtig god service og flinke medarbejdere.
Man føler sig i trygge hænder :)
Widget Preview
Add to your site