Bridefashion

Retail Fashion and Lifestyle Goods
badge Company profile claimed
163 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

Bridefashion

Write a review about www.bridefashion.dk
Show Reviews

Katarina

4.00/5.00

"Rigtig dejlig oplevelse"

Jeg prøvede brudekjole hos Bride Fashion i august 2013 og jeg havde en virkelig dejlig oplevelse. Jeg fik god vejledning og der blev fundet en masse kjoler frem, de var også selv gode til at foreslå andre modeller, end dem jeg lige selv havde set. De holdt sig meget fint indenfor det budget jeg havde lagt op til.
Mine veninder fik kaffe og var inddraget fint i processen.

Jeg valgte at bruge det skrædderi de har et samarbejde med, og fik besked om at de ikke kunne sige hvad prisen ville blive, men hun forklarede mig, hvor den nok skulle rettes ind.

Det eneste, der var at udsætte på oplevelsen var, at de ikke selv tog kontakt til mig og fortalte, at min kjole var blevet forsinket på fabrikken. jeg var selv nødt til at ringe og spørge. Det var lidt upraktisk, da jeg jo skulle have ny tid hos skræddderiet.

Men jeg kan varmt anbefale Bride Fashion.

05/06/2014

Helin Ali

1.00/5.00

"Uacceptabelt"

Var inde sammen med 2 af mine veninder. Vi ville kigge på brudekjoler da den ene snart skulle giftes. Først fik vi af vide at vi ikke må røre ved kjolerne, og det var så fint nok. Det stod også øverst med er skilt. Men ekspedientens øjne blev ved med at følge os og da vi stod ved kassen og ville tage et katalog kom hun over til os og ville have vi skulle fjerne os med det samme! Fordi der dagen inden var nogen piger som også bare tørklæde havde været inde og stjal et eller andet! At ekspedienten samligner os med andre og snakker så lavt til os er helt uacceptabelt. I må lære jeres ekspedienter at tale ordenligt til kunderne og ikke tro at alle er ens.

28/05/2014

S. R.

1.00/5.00

"Snyder og presser folk til at købe!"

Fik en rigtig god betjening første gang jeg var der inde og var sikker på at det var her jeg skulle købe min brudekjole.

Anden gang jeg var der, snakkede vi bl.a. om pris og skrædder. Jeg spurgte hvorvidt jeg kunne få et "tilbud" hvis jeg købte skørt og slør, da kjolen nu alligevel kostede 16.000 kr. Jeg fik skørt og slør med til 16.000 - og det var KUN hvis jeg besluttede mig lige nu og her! De ville have jeg skulle træffe en beslutning om køb af en kjole til 16 lapper lige nu og her - da de selv mente at tilbuddet var SÅ fantastisk (gratis slør og skørt)!
Jeg oplyste dem at det ikke var mig selv som skulle betale for kjolen, hvorefter jeg fik ca 2 timer til at overveje. MEGA pres! De forlangte at jeg skulle tage hjem til kbh, beslutte mig og så tage tilbage til Virum og betale samme dag inden de lukkede, da tilbuddet ellers ikke ville være gældende. Følte mig MEGA presset og har aldrig oplevet en lignende betjening og negativ stemning, på trods af, at have besøgt 99 % af alle brudebutikker i KBH, samt visse butikker i Malmø.

Blev desuden selv misinformeret om priserne hos [externt link fjernet]. Oplyste dem at mit budget var på 20.000 kr. inkl tilretning, hvorefter de vurderede at op-og indlæg ville blive 3.000 - NOT! Kan læse på nettet og trustpilot at jeg absolut ikke er den eneste som er blevet misinformeret vedr. dette.

Købte min kjole hos [externt link fjernet] og [externt link fjernet] - en hel anden service og stemning + intet pres når det kommer til at overveje tilbud. De oplyste desuden at der til den pågældende model automatisk følger slør og skørt med - er det ikke bare fantastisk?

08/05/2014

Katrine

5.00/5.00

"Præcis som en brudekjoleforretning bør være!"

Jeg har fået en fantastisk service her! :) Det er tydeligt at de virkelig går op i deres fag. De har mange flotte kjoler og de er dygtige til at aflæse, hvad man synes om en kjole.

De respekterer ens budget og man bliver ikke sat til at prøve kjoler, som man ikke bryder sig om - i modsætning til mange andre steder :) Jeg har været lidt langsom de gange jeg har været der, men de har ikke skyndet på mig.

Der opstod problemer med oplægning af min kjole. Bride Fashion tog ansvaret på sig og løste problemet til over forventing! Meget flot service :)

06/05/2014

Sarah

5.00/5.00

"God service!"

Jeg oplevede så god service da jeg skulle konfirmeres! En super sød pige guidede mig igennem og hun var så positiv og tålmodig. Det var en dejlig oplevelse!

19/02/2014

Rebecca Pilkjær

4.00/5.00

"Fantastisk service, men man skal tilsyneladende selv sørge for efterfølgende skrædder-tilpasning"

Jeg var inde i butikken forleden (november 2013), og kom lige fra House of Brides i Taastrup hvor jeg havde fået en nærmest uforskammet betjening.- Det var en fornøjelse der ventede mig hos Bride Fashion. Jeg blev hjulpet af Lena, og hun var simpelthen så (!!!) sød, tålmodig, ærlig, og alle mulige andre plusord jeg kan komme i tanke om. Hun gav sig enormt god tid til at lytte til både mig og dem jeg havde med, og selvom jeg var ret umulig og meget dårlig til at sætte ord på hvad det lige var der manglede (ved samtlige kjoler jeg prøvede) blev hun på intet tidspunkt irriteret eller opgivende. Jeg endte ikke med at købe en kjole, men på baggrund af min oplevelse, kan jeg varmt anbefale at tage en tur til Virum. Jeg kan til gengæld forstå ud fra de andre anmeldelser herinde, at der hvor kæden måske hopper af, er hvis man bruger deres skrædderi (Frederiksberg skrædderi- som er rigtig dyrt! Jeg har også været inde og tale med dem). Så en anbefaling til andre brude (og måske og forretningen selv) er vel, ikke at bruge deres skrædderi, men tage ind og få den fantastiske vejledning, prøve deres fantastiske kjoler, og skal man købe- så selv vælge skrædderi til tilpasningen.

13/11/2013

Betina

2.00/5.00

"Elendig vejledning"

Jeg købte i juli en festkjole til 4000 kr. I butikken sagde de, at kjolen skulle rettes lidt til i længden og ved hofterne. Jeg blev henvist til den skrædder de bruger. Jeg blev i tvivl om jeg ville købe den, da jeg ikke ønskede at bruge alt for meget på at få den rettet til. De sagde at de ikke kunne give mig en pris, men at det nok max. ville blive 800-1000 oveni. Jeg købte kjolen og fik en regning på 2100 kr. hos skrædderen. Ikke lige hvad jeg regnede med :(

13/08/2013

Gitte Koft Kristensen

3.00/5.00

"Fantastisk oplevelse - blev ændret til en følelse af "ført bag lyset!""

D. 29 april 2013 tog jeg til Bride Fasion i Virum sammen med 2 veninder. Jeg ville gerne finde min brudekjole. Jeg havde en aftale med Hanne. Jeg fik prøvet forskellige kjoler - og rimelig hurtig stod jeg bare i KJOLEN. Kjolen, som gjorde, at jeg følte mig som en SÅ smuk kommende brud. Super arbejde fra Hanne. Jeg fik også et langt slør på - der var ikke et øje tørt. Fantastisk følelse. Kjolen var for lang og lidt for stor i livet - ingen sag ifølge Hanne, det kunne man bare lige sy lidt ind. Hun fortalte, at de har et godt samarbejde med Frederiksberg skrædderi, Bride Fasion sender endda kjolen for én. Jeg spurgte ind til prisen, men det kunne hun jo ikke sige noget om, da det er skrædderiet, der afgør det, men gav klart indtryk af at det var bare en lille tilretnng, jeg skulle have fortaget. Selve kjolen kostede kr. 6000,-
D. 20 juni var jeg så til første prøvning og tilretning hos Frederiksberg skrædderi. Jeg glædede mig til at prøve kjolen igen. Kiggede i spejlet og fik igen den fantastiske følelse "hvor bliver jeg en smuk brud".
Der blev sat en masse nåle......og så var det, da prisen på tilretningen blev sagt højt, at mine dejlige følelser ændrede sig til "ført bag lyset, øv - det kunne Hanne godt have sagt og ikke mindst skuffet over den kundebetjening" Det kommer til at koste kr. 4400,-. Jeg fik forklaret af skrædderen, at der jo er perler på overdelen, så de skal først tages af, så kan man lægge kjolen ind og så sy perlerne på igen. Uhm.....hvis jeg bare havde fået rådgivning omkring det!!!!!
D. 22. juni beskrev jeg min oplevelse på Bride Fasion´s side på Facebook. Jeg modtog ingen kommentar fra dem, men konstaterede bare d. 24. juni, at de havde fjernet mit indlæg. Hvorfor???
Vurder selv, om du har lyst til at være kommende kunde hos Bride Fasion.

30/06/2013

Anette Schneider

2.00/5.00

"Bride Fashion snyder folk til køb"

Jeg besøgte Bride Fashion i Virum 15.4.2013 i jagten på en lang kjole. Jeg blev betjent af Hanne R. som var meget dygtig og hurtig tul at finde frem til en super kjole. Prisen var rimelig, men kjolen skulle tilrettes. Hanne var kvik til at sætte nåle i og bedyre at det var let den skulle bare hæves i skuldrene og lægges op. Jeg spurgte til en ca. pris, og hun mente det ville dreje sig om nogle få hundrede kroner. Jeg fik anbefalet et skrædderi, som de benytter og købte kjolen. Da jeg efterfølgende besøgte skrædderiet, og de fik sat nåle i var det ikke bare.....den skulle forandres og det beløb sig til kr. 1800,- for mig ca.60% oveni prisen for kjolen. Det er sku´ ikke rimeligt når man bliver stillet i udsigt, at det drejer som om nogle få hundrede kroner, så forventer man ca 500,- evt og max 700,- men aldrig 1800,- Dette blot ment som en advarsel at man bør tage kjolen med til skrædderi og hvis deres prisoverslag er helt hen i vejret som hos mig, så køre tilbage med kjolen , da den jo er købt under helt forkerte forudsætninger. Jeg handler i hvert fald aldrig i Bride Fashion igen, det er for ringe med sådan en vildledende behandling.På grund af tidspres var jeg nødt til at beholde kjolen og betale den horrible pris for at den kom til at passe mig.
Med venlig hilsen
Anette Schneider

06/05/2013

Ole D.

3.00/5.00

"Fin service - kæmpe skrædderregning"

Vi fik en fantastisk service hos Bride Fashion. Store smil og utroligt imødekommende og hjælpsomt personale. Efter at have prøvet en kjole i en alt for stor størrelse, men den rette model, bliver personalet enige om at bestille den hjem i to mindre str. - og giver os besked om, at hvis fruen kan passe den lille af dem bliver skrædderregningen for tilpasningen formentlig i omegnen af 600-1000 kr. På dette tidspunkt er der ingen der har spurgt hende hvad str. hun normalt bruger. I vores efterfølgende samtale siger indehaveren at det gør de aldrig, da man ikke kan regne med den slags på en brudekjole.

Da vi så ankommer til skædderen er det første de spørger om, hvilken str fruen normalt bruger - dette er nr. mindre end den mindste kjole der er kommet hjem. Herefter bliver kjolen tilpasset og syet ind på alle leder og kanter. Dette resulterer i en skrædderregning på næsten 4000 kr - eller næsten 60% oveni kjolens oprindelige pris. Ud af dette er der ca 500 kr til dansestrop og småforandringer af ærmerne - som vi naturligvis ved kommer udover tilpasningen.
Vi fik en mistanke om at butikken havde bestilt en forkert størrelse hjem, og kontaktede dem derfor for at høre deres forklaring. Her var man meget afvisende, og brugte konstant deres 28 års erfaring som garanti for at de aldrig begår fejl. Da vi nævner at vi har fået en foreløbig pris på forandringen på ca 600-1000 kr af ekspedienten, nægter indehaveren at det overhovedet kan lade sig gøre, da man aldrig udtaler sig om priser, da det er meget individuelt hvad der skal laves. Senere i samtalen fortæller hun - lidt selvmodsigende - at når de nævner en pris, siger de altid at den er vejledende. Fordi - som hun siger - vi er ikke de første der har klaget over skrædderregningens størrelse.
Vores problem er ikke at skrædderen skal have betaling for sit arbejde, men det faktum, at man ikke fra forretningens side advarer kommende brude om at prisen for kjolen kan blive næsten fordoblet når først den er tilpasset - og at tilpasningen kostede ca 4 gange det lovede.Samt deres utroligt arrogante måde at håndtere det på, når man påpeger deres fejl.
Så vores konklusion må være: Utroligt fin service ved købet, men husk at lægge 50% oveni kjolens pris hvis der skal en skrædder ind over, så får du ingen grimme overraskelser - og regn ikke med forståelse hvis du vil reklamere over forkert information...

21/05/2012
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved