Clothingbyros

Shopping & Fashion
badge Company profile claimed
267 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

Clothingbyros

Write a review about clothingbyros.dk
Show Reviews

Anna

1.00/5.00

"Jeg er SÅ skuffet over kvaliteten og service"

Jeg er SÅ skuffet over kvaliteten, det kan godt være prisen er billig, men det er kvaliteten i den grad også. Alle dele jeg havde købt var der huller i og syninger var gået op! Så er tøjet pludselig ikke billigt mere.
Derudover lugter tøjet så kemisk og direkte usundt.

Servicen var vildt ringe, virker som om hende der ejer det ikke rigtigt orker at arbejde de timer det kræver for en selvstændig. Hun svarede uprofessionelt tilbage og meget snobbet, når man som kunde havde brug for hjælp til at returnere varer med en masse fejl og huller. Man må ikke skrive i Messenger, alt skal foregå i mail, det viser også at man ikke orker at ligge den tid i sit arbejde som kunder forventer. Hvorfor have en facebook side og gruppe til firma, hvis man så alligevel altid henviser til mail.

Jeg er så overrasket og chokeret over hvor dårlig kvalitet tøjet er i og hendes service.
Hendes attitude gjorde, så man som kunde følte sig dum og ikke vigtig.

26/12/2020

Camilla Højgaard Johansen

1.00/5.00

"Hold jer væk!"

Dårlig kvalitet tøj og mega ringe service! Bestilte en kjole d.29 maj-20. Kjolen kom, men var i dårlig kvalitet samt for lille. Derfor med meget besvær returnerede jeg kjole som anvist.
Butikken påstår aldrig at have modtaget min kjole retur, selv efter så længe - men den er sjovt nok ikke kommet retur til mig, trods returadresse var skrevet på!!! Øv!
Ordrenr. 11552

30/11/2020

Janie Behrensdorff

5.00/5.00

"Jeg elsker min smukke kjole fra…"

Jeg elsker min smukke kjole fra @clothingbyros Som har den bedste service. Ved en fejl (måske fra min egen side) opdagede jeg da jeg fik ordrebekræftelsen at jeg havde bestilt den i blå. Jeg skyndte mig at skirive til dem og forklare fejlen. Og vupti ankom den rigtige kjole med posten. Det er da super service. Jeg kan varmt anbefale @clothingbyros som har et lækkert koncept med smart tøj til små penge

28/10/2020

Carina Wiberg

5.00/5.00

"Har nu bestilt flere gange hos ROS og…"

Har nu bestilt flere gange hos ROS og tøjet sidder godt og hurtig levering. De svare altid på beskeder når man har spørgsmål.. 1000 % glad og tryg ved af handle der.

28/10/2020

Christina Braad Perret-Gentil

1.00/5.00

"Dårlig kundeservice"

Jeg købte en kjole med et bælte, prøvede den og kunne konstatere, at den passede. Vaskede den, men opdagede efter vask, at bæltet var gået op i syningen. Skrev en mail med billeddokumentation og regnede med, at butikken ville finde en løsning, men fik at vide, at det jo var sart stof, der skulle vaskes i vaskepose. Jeg havde fulgt vaskeanvisningerne, men ingen steder stod der noget om, at jeg skulle benytte en vaskepose. Dette skrev jeg tilbage, men fik aldrig noget svar. Jeg måtte sy bæltet selv. Efter at have haft kjolen på 1 gang, gik den i stykker i siden... Igen pga. dårlig kvalitet og dårlig syning. Derefter skrev jeg ikke til butikken, da jeg ikke forventede, at svaret ville være et andet end sidst.
Det undrer mig, at der er plads til så ringe en kundeservice, når man er så lille et firma. Jeg kommer i hvert fald ikke til at handle der igen.

23/10/2020

Jacob Smidt

1.00/5.00

"Advarsel!"

Sagen her vedr. ordrenummer 14189

Da min kærste i sommers købte en kjole hos denne netbutik, havde hun nok aldrig troet at det skulle tage to måneders hård og strid kamp med butikken om at få penge tilbage for et defekt produkt.

Men det er hvad der er sket i denne sag.
En hurtig henvendelse til butikken efter kjolen er modtaget, hvor billededokumentation bliver fremlagt af den defekte kjole, giver hurtig et svar fra butikken, at de gerne vil tage kjolen retur, men vil fremsende en ny.
Vi afviser at tage imod en ny kjole, da kjolen der er modtaget er defekt og kvaliteten ikke lever op til forventningerne.
Det afviser butikken dog, der fastholder at de har retten og e-mærkets ord på, at det må de gerne fastholde og at omkostningerne for returnering af den nye kjole, vil påhvile os.
Jeg appellerer kraftigt overfor butikken, som dog fastholder deres hårdnakkede holdning til at fremsende en ny kjole, mod vores og min kærestes vilje og ønske.
Vi opretter derfor en sag hos e-mærket, da vi er stærkt utilfreds.
Imellemtiden har vi også valgt at sende kjolen retur for egen regning da vi ikke ønsker at ligge inde med den defekte kjole.
Dog afviser butikken modtagelsen af kjolen, hvorfor den i knap to uger ligger i en postbutik før den sendes retur til os.
Efter uger med tovtrækkeri mellem e-mærket og butikken, indgås der et kompromis og vi får kjolen samt den ene fragtpris krediteret.
Uden hjælp fra e-mærket, var vi ALDRIG kommet i mål.
Vores oplevelse af butikken er at de har en stivnakket holdning til kundeservice og vil gøre alt hvad de kan, for at besværliggøre en reklamation.
Vi kommer aldrig til at handle hos dem igen og der giver os en utrolig dårlig oplevelse, som gør at vi fremadrettet ikke tør handle hos små netbutikker der ikke tilbyder gratis returfragt.

Det eneste positive i alt dette, er at butikken har været hurtig til at svare på vores henvendelser.

21/10/2020

Anonym

2.00/5.00

"Lave priser - tilsvarende kvalitet og service"

Vil du have billigt tøj i tilsvarende kvalitet og med tilhørende lav service, så skal du købe det hos By Ros.

Jeg har købt tøj hos By Ros, for jeg synes kjolerne er så smukke på de videoer der lægges op på FB. Virkelig smukke! Men:

Jeg modtog min bestilling i rimelig tid efter bestilling, og kunne konstatere, at det meste lugtede fælt af røg blandet med kemi.

Kjolen var ekstrem krøllet, og jeg ville ikke turde vaske den, prøve at stryge og finde ud af, at det ikke ville virke. (Kjolen var i coatet materiale).
Da jeg skriver til Ros, skriver de tilbage, at de har undersøgt min henvendelse, og da de ikke har oplevet det før, er det ikke noget, de kan være behjælpelig med. Jeg kan derfor sende retur for egen regning og få pengene tilbage. Det gør jeg, for jeg kender deres regler og ved fra trustpilot, at man intet får ud af at diskutere eller insistere.

Jeg vælger at beholde en af strik bluserne, fordi den til prisen er ok, men efter vask 1 er der et hul i den. Det gider jeg ikke engang henvende mig om.

Jeg bliver selvfølgelig trukket for forsendelsen af varen, fordi blusen ikke koster mere end de 599 der giver fri fragt. Det vil sige, at jeg har betalt fragt på i alt 110 kr. for en vare til 249.

Jeg ærgrer mig over denne oplevelse, men ønsker by Ros og deres kundesegment alt det bedste.

21/09/2020

Anissa Müller

5.00/5.00

"Fantastisk."

Kære Ros
Jeg er jeres største fan og elsker alle mine kjoler fra jer.
De sidder perfekt og jeg får ros hver gang jeg bruger dem.

Jeg elsker jer - det gør mit dankort dig ikke😜
Dbh. Anissa Müller

27/08/2020

Stine

2.00/5.00

"Ikke tilfredsstillende kvalitet"

Har købt kjolen "Pastelie" og modtog den hurtigt med posten, hvilket var positivt. Det er en rigtig flot kjole, men kvaliteten er ikke som forventet, da kanterne på kjolen blot er overlocked og ikke syet med almindelig bukket kant. Det er ikke tilfredsstillende synes jeg, og burde fremgå tydeligt i beskrivelsen af kjolen eller på videoen hvor kjolen vises frem. Heldigvis kan jeg selv sy, men kunne jeg ikke det, ville jeg returnere den :-/

14/08/2020

Eva Maria Valentin Petersen

5.00/5.00

"Super produkt og god service!"

Super fin kjole, men som desværre ikke passede til mig i farven. Sendte den retur og fik med det samme pengene retur uden problemer. Super venlig korrespondance med butikken. De bedste anbefalinger herfra.

05/08/2020
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved

Latest from the Blog

--