Lauritz.com
lasse
"Auktionshuset byder selv deres egne…"
Auktionshuset byder selv deres egne varer op. Når de så ikke bliver solgt fordi de selv har højeste bud, kommer samme vare på auktion igen.
Samme forretningsmåde som campen auktioner der blev afsløret af ekstrabladet.
Ken B
"Utroligt hjælpsomme og venlige"
Vandt en auktion i deres afdeling i Aalborg men forventede en gang bøvl pga anmeldelser her og at det er dem som har overtaget og viderefører en stor del af Lauritz.com.
MEN er da sjældent blevet SÅ positivt overrasket..blev ringet op tidligt dagen efter(vandy kl 20) flink, rar og ekstremt hjælpsom ansat fra Aalborg der informerede at alt var klart ..at de havde flere betalingsformer og jeg var velkommen forbi når det passede i mine planer..INTET som husk 3 dage..brug vor dyre forsendelse osv..og 2 timer senere ringer en anden fra også fra Aalbirg og beklager hvis std.skrivelsen virkede hård og krævende..
Ligeledes da jeg ankommer..alle ekstremt imødekommende og hjælpsomme så bare byd løs..de er fantastiskr deroppe..ikke som i Århus(sjry at indrømme for en Århusianer :-o)..eller i hovedafdelingen..super deroppe tusind tak..og byder gerne igen!
Karen-Marie Jensen
"Måtte rykke for pengene flere gange"
Søde og venlige mennesker, men først efter flere henvendelser og lang ventetid kom pengene endelig for varer vi har solgt gennem Auktionshuset.Reagerer man ikke indenfor 14 dage efter opgørelsen, bortfalder pengene. Vær opmærksom på dette her i ferietiden
Flemming
"Tak til afdelingen i Odense"
Har besøgt afdelingen i Odense 2 gange her i august 2024, både i forbindelse med besigtigelse og vundne hammerslag. Begge gange er jeg blevet mødt af et meget venligt og imødekommende personale, der har gjort sig stor umage for at hjælpe med spørgsmål og anvisninger til de forskellige ting jeg gerne ville kigge nærmere på, så stor tak for det! Varerne på auktion var i øvrigt fuldstændigt som beskrevet online.
michael Jensen
"Der er stor forskel på serviceniveauet…"
Der er stor forskel på serviceniveauet fra afd. til afd. Man er generelt længe om at svare på henvendelser over mail. Har altid sat stor pris på Hørsholm afd., men efter købet af Lauritz er det som om serviceniveauet er dalende.
Pas på ikke at falde i samme fælde som Lauritz, der kørte med mindstepriser på niveau med detailhandel. Så er der reelt ikke længere tale om auktion, men egentlig bare alm. salg
Trustpilot User
"Auktionshuset Århus dårlig oplevelse"
Auktionshuset Århus dårlig oplevelse
varer 6476802
Super langsom levering betaler 2/8 for levering, i får først sendt det 12/8 til levering ca. 15-18/8 det burde i kunne gøre meget bedre.
I vil have at køber skal afhente varer i løbet af 3 dage men undgår at beskrive hvor lang tid en levering tager
s. Thuesen
"Dårlig oplevelse . . . "
jeg købte en antik militær tromme i aktionshusets afdeling i Vejle. Jeg bor på Frederiksberg i København og skulle derfor have den sendt. Forsendelsen kostede 745 kr. Og der var ikke mulighed for evt selv at vælge en anden billigere transport tjeneste, ved afregningen på siden. En personlig afhentning var ikke muligt.
Selvsagt er der tale om en ældre skrøbelig sag som skulle behandles som forsigtigt gods under transporten, og pakkes forsvarligt ind, så jeg måtte acceptere prisen selvom jeg fandt den urealistisk høj og uacceptabel.
Det tog 3 dage at få den over og det er fint og hurtigt, men indpakningen var hårrejsende og skandaløs. Trommen var slet ikke pakket ind eller beskyttet på nogen måde, den stod bare på gulvet bag i en fragtvogn, og blev udleveret til mig på gaden. For til den fragtpris kan man naturligvis ikke forvente at det er til døren, eller den er pakket forsvarligt ind. Eller ?
Behandlingen af en antikvitet i transport på den måde, er uprofessionelt og direkte skadelig for sådanne genstande. jeg er dybt rystet over at et akutionshus ikke selv kan finde ud af at behandle deres forsendelser, på en anstændig og professionel måde.
Ida Matthiesen
"Super god og hurtig service"
Jeg vandt et hammerslag hos Aalborg auktionshus. Dagen efter ringede jeg til dem og snakkede med Max som var rigtig flink og venlig. Jeg fortalte ham, at jeg havde læst deres anmeldelser som virkede ikke for gode. Han fortalte at jeg ikke skulle være bange og ville garantere mig, at sende varen om mandagen 3 dage efter. Jeg har lige fået leveret varen uden problemer to dage efter pakken blev sendt. Alt var helt perfekt uden problemer. Tak for en super service.
Yazminanaïs Katarina Fox Eisen
"Super betjening!"
Har været en tur hos Auktionshuset Odense i dag og fået stjerne betjening og gode varer med hjem! Samtidig havde jeg budt på en vare hos Auktionshuset Aalborg, som jeg kommunikerede med på mail og fik hurtig og vældig god betjening her også! Vældig glad og kan absolut anbefale!
Jesper Wadskjær
"Rodebutik !!"
Rodebutik !!
Jeg har ‘vundet’ to forskellige auktioner/lots Auktionshuset i Roskilde afdelingen. Jeg bor i Aarhus, men tager turen til Roskilde for at afhente de 2 lots. Da jeg møder op i Roskilde, kan de to personaler ikke finde nogle af de solgte varer, fra begge auktioner !! Den ene medarbejder undskylder med at han normalt arbejder i indleveringen. Den anden medarbejder som arbejder i udleveringen går rundt og leder lidt, men er ikke særlig meddelsom, han svinger sig op til at man kan ringe til en Kasper, det ville han have gjort. Men Kasper kan ikke træffes, så nu anbefaler han at man undersøger om tingene står i Brøndby ? Men det gør de vist heller ikke. Herefter får jeg besked på at jeg kan ringe til en Kasper Pedersen (som vist er chef) på næste mandag, da han har ansvaret for lige præcis disse varer ? Jeg får ikke indtryk af at de to meget lidt servicemindede typer kan finde på at kontakte mig, eller bede Kasper om at kontakte mig…..😟
Så selvom man vinder hele 2 auktioner, så har Auktionshuset.com ikke de varer de sælger!! Og hvis de har dem eller måske finder dem skal man vente næsten en uge på at de har en medarbejder/chef, der ved hvor de står. Auktionshuset forventer kunderne betaler inden 3 dage, måske burde man kunne forvente at Auktionshuset har de varer som de sætter til salg og man ikke skal vente næsten en uge på at få afklaret om de har varerne !!
Jeg nåede heldigvis ikke at betale for varerne, men jeg skal sikkert bøvle med at auktionshuset ikke har modtaget betaling. Det vil klæde Auktionshuset at kompensere mine transportudgifter, og få ryddet op i deres rodebutik - kan se der er flere anmeldelser hvor de ikke kan finde de varer de sælger !! Sikke en Rodebutik !!
31-7-24
Auktionshuset har ikke kontaktet mig efterfølgende ang. mine to vundne auktioner.
18-8-24
Auktionshuset har stadig ikke ikke kontaktet mig ang. mine to vundne aktioner. Der er nu gået over 2 måneder
Widget Preview
Add to your site