TREFOR Vand & TREFOR Varme

Utilities
badge Company profile claimed
279 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

TREFOR Vand & TREFOR Varme

Write a review about trefor.dk/
Show Reviews

Sune

1.00/5.00

"Utroligt ringe kundeservice - teknikere helt i top"

I januar skriver jeg under på en lejekontrakt på en ny lejlighed pr. 1. februar 2016.

Da jeg er afhængig af hurtigt internet i privaten, bestiller jeg fiber fra Waoo (Trefor). Da der ikke er lagt fiber på adressen, skal dette først gøres og jeg får at vide det kan tage op til 6 uger, fra den 1. februar hvor jeg overtaget lejligheden. Fair nok.

I den 6. uge (11. marts). bliver jeg kontaktet og jeg kan få mit internet og min fiberboks sat op. Teknikeren ankommer og gør et hurtigt og veludført arbejde - tak for det. Han siger "Der skal lige gå et par timer - så kan du sætte et stik i boksen og direkte i din computer, for at få internet, indtil din router ankommer".

Jeg afventer som han siger et par timer og det virker tilsyneladende ikke.
Herfra knækker filmen fuldstændig for Trefor.
Over de følgende 14 dage har jeg telefonisk kontakt med Trefor 5-7 gange, hvor jeg bruger en time til halvanden pr. gang.
Den allerførste jeg snakker med, kan slet ikke se at jeg er oprettet som kunde i systemet. Fair nok, den kan glippe. Han vil så lige sætte en manuel forbindelse op, så jeg kunne komme online indtil det rigtige forbindelse virker.
Jeg lægger på og det virker stadig ikke.

Det er så her jeg bemærker, at fiberboksen opfører sig underligt og da jeg har en lille smule forstand på den slags (uden at gøre mig til ekspert eller hæve mig over Trefor's kendskab til egne produkter), synes jeg det er underligt at WAN-lampen ikke lyser konstant, men hvert 15. sekund slukker og tænder.

Så hos alle kundeservice-medarbejdere jeg snakker med, nævner jeg at jeg tror det er fiberboksen der er fejlen. Men jeg får alle gange at vide "min skærm viser at alt fungerer som det skal" og de prøver lidt forskellige ting og hver gang får jeg at vide "NU virker det". Men med samme resultat.

Syvende og sidste gang jeg er i telefonen fortæller jeg at nu er jeg simpelthen ved at være utålmodig og lidt træt af at bruge over en time pr. telefonsamtale og få samme svar. Så jeg forlanger en tekniker til at kigge på problemet.

Teknikeren træder ind i lokalet og siger med det samme "Nåå, jamen jeg ved godt hvad der er galt" - han fikser det på 10-15 minutter. Igen: fin tekniker der ved hvad han laver.

Herefter lykkes det så at køre et kabel 10-15 meter gennem lejligheden og i min computer. Og mit internet virker.
Dog skal jeg igen kontakte kundeservice for at få tilsendt en router (det har min simpelthen glemt at sende), som er nødvendig for at kunne komme på trådløst netværk.

Jeg får efter et par dage min nye router og jeg er uforstående overfor hvorfor det ikke virker. Jeg kontakter igen kundeservice og for at vide at der lige er sket en "migrering", men at lige netop min adresse ikke kom med i denne omgang. Så den vil komme med i næste omgang. Jeg har forgæves forsøgt at få oplyst hvornår den her "migrering" vil ske.

Status er nu at jeg den sidste måned har haft et grimt og langt internetkabel på tværs igennem min lejligheden og jeg derfor kun kan benytte min stationær computer på internettet. Min bærbar venter stadigvæk på noget trådløst internet der virker.

Så i og med at jeg fra midt januar har bestilt internet hos Waoo/Trefor og det pr. dags dato (12. april) endnu ikke virker 100%, vil jeg ikke anbefale folk at gå ind i det her helvede. Vi snakker altså 71 dage, hvis vi tæller fra 1. februar og til nu. Det er bare ikke godt nok.

Havde jeg vidst det på forhånd, havde jeg nemt kunne nøjes med en lavere hastighed hos et andet selskab.

12/04/2016

Martin Nygaard Christensen

1.00/5.00

"Arrogant-arrogant-arrogant"

Kontakter TREFOR da jeg har et hus, der står tomt, men hvor jeg er blevet faktureret for en højt vandforbrug. Der er ingen utætte rør, og da huset ikke har været beboet i perioden, ser det mærkeligt ud. Sjældent er jeg blevet mødt af så arrogant en kundeservice. Ingen forståelse og i de hele taget en fornemmelse af, at man bare mente, jeg var ude på at snyde mig til en billigere regning.

Sagen er ellers ret klar. Jeg bliver faktureret for et forbrug på 16.000 liter vand, som skulle være brugt på to dage i et hus, hvor der ingen bor, ingen utætte rør er og hvor køkken og badeværelse er revet ned..

Vandmåleren virker tilsyneladende nu, for den viser ikke noget forbrug, når der ikke er et forbrug. Alligevel opfordrer man mig til at klage og få efterset måleren for et "beskedent" gebyr på kr. 2.500, som jeg får tilbage, hvis der findes en fejl.. Hvis der ikke findes fejl på måleren, står de ved kravet uagtet, at det burde være indlysende for enhver, at der er sket en fejl på en eller anden måde. Endda håndværkeren, der har stået for renoveringen vil bevidne, at huset har stået tomt, men det kunne den kundefjendske kundeservicedarbejder ikke bruge til noget..

Jeg skifter min elafregning for mine huse væk fra TREFOR. Vand og varme har de desværre monopol på.

Se svaret fra Trefor.

Nu ved jeg ikke hvad det er for nogle personfølsomme oplysninger mine afregninger indeholder, men at bede mig kontakte dem privat vidner jo egentlig bare om, at de slet ikke har læst min anmeldelse. Anmeldelsen vedrører jo lige nøjagtigt en privat henvendelse. Trefor: I er velkomne til at kontakte mig, men hvis det er for at fortælle, I ikke gør noget ved sagen, så brug energien på noget andet. Til info/sammenligning tog det 3 min. at få afregningen ved Middelfart Spildevand annulleret.. Afregningen vedrører kundenr 300134951.

07/04/2016

Henrik Nørgaard Christensen

1.00/5.00

"Simpelthen for latterligt ... Man bestiller en Grundpakke + Bland selv 20 kanaler. Når man ringer for få hjælp, venter længe, og så smider Dé røret på !!!"

Det er simpelthen så ringe, at det skriger til himlen .....
Ringede til YouSee fordi der stod :
"Din bestilling behandles", når jeg loggede ind på Mit YouSee !
Medarbejderen kunne så se at, jeg ikke havde bestilt nogen kanaler. Hvilket jeg gjorde ifm et info møde med Tre-For's omlægning fra Waoo til YouSee ( Som ærligt talt ikke har fungeret ret godt - hvilket har været omtalt i TV og, flere Aviser, og Dagblade ) da bestilte jeg Dé 20 kanaler jeg gerne ville have.
Men, medarbejderen blev ved med sige, at jeg skulle logge ind på YouSee - hvilket jeg ikke kunne - men, han var insisterende på jeg ikke hørte efter, og smed bare røret på !!!
Skidesmart når man har ventet 20 minutter på komme igennem.
Prøvede atter engang, hvor det viste sig, at jeg havde fået et forkert adgangskode - derfor kunne jeg ikke komme videre fra Mit YouSee - det lykkedes mig så, med det rigtige kodeord.
Men, smide røret på når man prøver på, at forklare noget ikke virker, fordi medarbejderen insisterede på jeg skulle finde ud af hvilke 20 kanaler jeg havde, hvilket var umuligt da jeg havde fået et forkert kodeord !
Jeg har aldrig prøvet noget så nedværdigende - at, en Service medarbejder bare smider røret på, fordi HAN vidste bedre.
Gu' gjorde han ej !
Det var pga en forkert kode - men fik da bestilt Dé 20 kanaler, og har fået en bekræftigelse herpå pr. SMS - efter jeg havde fået det korrekte kodeord.
Det her bøvl med skiftet til YouSee fra Waoo af Tre-For ér bare langt under standarden, af hvad man burde forvente af ét så stort selskab - hvor alt ligesom ér sket i omvendt rækkefølge - som det første lukkede signalet inden, man overhovedet havde fået udstyret til se de programmer, som man nu havde bestilt - dér åbenbart ér bortkommet, siden jeg måtte gøre dét atter engang.
Det er bare SÅ ringe ...
Glæder mig til se hva' I forventer, at kræve for alt det arbejde man selv har måtte gøre pga et simpelt skifte, som YouSee ikke har kunnet håndtere med alle Dé problemer der har, og stadig er med få produktet til køre smidigt, uden fejl og mangler.

Venlig hilsen
En lejer fra ØsterBo, Vejle

07/04/2016

Kristian Rusbjerg

1.00/5.00

"Ikke rigtig styr på noget.."

Har bestilt fiberbredbånd men har pga. laaaang leveringstid afbestilt det igen og fundet en anden løsning... Nu kommer der så regninger og leveringstid efterfølgende..
Tror de gaber over mere end de kan ha' i munden..

07/04/2016

otto ejsing

1.00/5.00

"telefonkomunikation"

I hele kongeriet danmark findes ikke dårlige tefonbetjening end hos trefor
Det er ikke noget nyt , for sådan har det været i flere år og for dårligt at boligforeningen vil samarbejde med jer.
Hilsen
fra en kunde uden tv.
Otto Ejsing, Horsensvej 37 b, 4 tv. 71´00 vejle

06/04/2016

Michael

2.00/5.00

"Jeg har ikke noget TV"

Vi har pt. ikke noget TV efter waoo lukkede signalet og vi skulle overgå til Yousee. Vi skulle have tilsendt box og kort men har intet modtaget. En ordrebekræftelse har vi fået og den kom samme dag som signalet lukkede.

Før denne oplevelse opgraderede vi til 50/50 som skulle effektueres indenfor 24 timer men det "var ikke gået igennem" som kundeservice så flot udtrykte det da jeg ringede for at klage efter godt en uge. Det blev dog rettet forholdsvis hurtigt efter min henvendelse.

Det går ikke særlig godt lige nu måske er det for stor en mundfuld med overgangen til Yousee.

04/04/2016

Mathias Theis

1.00/5.00

"5 uger uden internet og Tv kanaler, og måske flere i vente..."

Jeg er "lige" flytte til Kolding d. 23. feb. og bestilte en Waoo tv- pakke og internet dagen inden. Efter 2-3 dage fik jeg at vide at de skifter over til Yousee istedet, men at det var muligt at have Waoo indtil august, og det sagde jeg ja til. Men modtog intet. Der gik 4 uger med flere opringning til dem, hvor de blev ved med at sige at det vil komme i næste uge. Fik så til sidst en opringning fra dem, hvor jeg fik at vide at de ikke kan levere pakken alligevel, og at jeg så skulle bestille en pakke fra Yousee. Det gjorde jeg så, og der var håb forude, for denne gang fik jeg dato på leveringen, hvilket er den 1. April. Den dag er snart ovre og har stadig ikke modtaget noget. Ved ikke om det er en form for Aprilsnar, men det er godt nok noget så uacceptabelt.

Hvis jeg skal finde noget positivt at sige, vil det være venlig kundeservice. Men hvad gør det egentlig, hvis ikke de kan levere varen.

Ps. For at kunne anmelde her, skyldes mit netværk på mobilen.

01/04/2016

Lars

1.00/5.00

"Dårlig service ift ny udbyder af net og tv"

Efter at Trefor har skiftet udbyder på net og tv, er servicen på produktet blevet SÅ ringe. har lige målt hastigheden på min forbindelse, og den sagde 28/27 og jeg betaler for 60/60!!
Tv-udbyder er gået fra waoo til yousee. Det er et ringere produkt vi har fået, prisen er højere, og kvaliteten er ringe. Mange udfald og skærm der fryser. Man undskylder det med, at man nu skal bruge coaxialkabel sammen med netkabel. Dette er da i den grad et tilbageskridt ift. at vi før blot skulle bruge netkabel. Da vi i sin tid tilsluttede os fibernet fra trefor, kunne vi jo skrotte vore coaxialkabler. Men dem skal vi nu på ny montere og fremskaffe. Det næste bliver vel en uhf-antenne???
og det værste er, at man er bondefanget på produktet, da man ikke har andre muligheder, da fibernettet tilhører trefor.

01/04/2016

karin christensen

1.00/5.00

"Enormt ringe elselskab"

Jeg har i hele mit liv haft Tre-for som elselvskab og altid betalt mine regninger til tiden.
I Marts måned oplevede jeg at få en rykker for en ubetalt regning hvilket jeg undrede mig meget over da jeg kunne se seneste betaling var i Februar.
Jeg ringede til kundeservice hvor jeg fik fat i en halv sur medarbejder der oplyste mig at jeg skulle betale hver måned og derfor havde fået en rykker.
Jeg sagde til hende at det kunne jeg sagtens acceptere men at jeg gerne lige ville være blevet informeret omkring det så jeg kunne ændre i mine betalinger og undgå en sådan situation.
Så sagde hun lige så frækt til mig at det havde været sagt i radio flere gange så det burde jeg vide ? Nej kære sure dame det vidste jeg ikke for jeg hører aldrig radio.
Det skulle også have fremgået af min sidste regning men NEJ det gjorde det så heller ikke for jeg har ikke modtaget nogen.
Hun kunne så let som ingenting have slettet den rykker men der var ingen service at hente ved Trefor til trods for jeg har været kunde i mere end 20 år.
Så nu overvejer jeg på det kraftigste et andet selskab for dem er der heldigvis nok af
TAK Tre-for

01/04/2016

Vincent Klyverts Tofterup

1.00/5.00

"Uacceptabel og dybt uprofessionel praksis"

Sagen er den, at der på adressen skal skiftes til noget hurtigere internet, fiberbredbånd. Man fristes til at sige, at man bliver lovet guld & grønne skove når det gælder denne løsning. Men realiteten er at man sidder med en meget blandet følelse, når man har en tændt fiberboks, som man sagtens kan kobles sig til, der aldrig router IP-pakker videre.

At man får bestilt internet og servicen ikke bliver leveret til tiden er en ting, men at TREFOR's "kundeservice" er så ringe, at man kan blive ved med at være i telefonkø, og JERES hjemmeside rent faktisk ikke indeholder en online chat funktion - så man hurtigt kan komme i kontakt med en servicemedarbejder - er mildest talt uprofessionelt.

Men, lidt forløsning er der da kommet. På en højhellig dag, Lange Fredag (den længste af dem alle), klokken 14:20 popper der en e-post ind i indbakken med beskeden om at der er fejl i bestillingen, at der selvfølgelig ikke skal betales nogle regninger (hvorfor skulle der, når I ikke leverer nogen service?) og at den kære medarbejder ikke på nuværende tidspunkt kan komme med et bud på hvornår der kan lukkes op for internettet.

Denne besked får dog ikke sindet i kog, da der stadig er internet fra tidligere udbyder, men det er da besynderligt at man i 2016 kan "levere" et produkt, så alment benyttet, som internet såå ringe. Det er imponerende. Og uacceptabelt.

Gad vide om manden bag byen, hvor vandet kommer fra siden, fra oven og fra neden (udtales på fynsk), bestyrelsesformand Steen Dahlstrøm, kender til denne praksis? Det er da også iøjnefaldende at TREFOR's gennemsnits anmeldelseskarakter er 2,9 ud af 10 (på trustpilot) - det er ihvertfald bevis på utilfredse kunder.

Det endelige spørgsmål man så stiller sig selv er: Hvor lang tid skal der gå før internettet virker? Er det raketvidenskab når man har hovedsæde i Kolding? (jeg er halv jyde, jeg må godt joke om jyder)


Undskyld for sjove kommaer e.lign., jeg er matematiker, ikke humanist. Dog ved jeg hvad jeg snakker om i dette tilfælde, altså det dér IT.


Mvh. Vincent

31/03/2016
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved

Latest from the Blog

--