Hybel A/S
Stine
"Startede ellers rigtig godt ud"
Startede ellers rigtig godt ud, med en rigtig god sælger Lars, som nok er grunden til at vi ikke mistede modet. Han var den eneste som vi rent faktisk kunne regne med at få et svar fra, da huset blev overleveret for snart to år siden. Stor tak til ham.
Aldrig har vi oplevet at kunden skal holde styr på hvilke mangler der er udbedret og hvilke der ikke er. Holder man dem ikke selv op på det, sker der ikke mere.
Vi har fået lavet fliser 3-4 gange til start, da udførte arbejde var så ringe. Under en af udskiftningerne opdagede vi en badevæg bygget op af flamingo.
Fornyeligt fik vi igen skiftet et par fliser, hvor de tilfældigt opdagede at der er vandt under alle gulvfliser, hvorfor vi igen måtte leve 14 dage uden badeværelse.
Fundament til varmepumpe blev ved at synke og ingen ville rigtig tage ansvar.
Grundet dette har vi ikke kunne lave være belægning færdig.
To revnede overliggere, som blev lappet, med noget man mente ville holde. Nu er den igen gal med den ene.
Listen er langt og jeg kunne blive ved.
Endnu en frustration har været den store udskiftning af personale, selv chefen var forbi og vi fik igen lidt håb, men dette faldt endnu engang til jorden.
Nu har jeg igen sendt dem en mail onsdag i sidste uge og intet svar er endnu modtaget.
Man mister sgu modet!!!
Katharina
"Vi havde en rigtig god oplevelse med…"
Vi havde en rigtig god oplevelse med hybel fra start til slut.
De små ting der har været har de været villig til at hjælpe os med.
Gitte Klæbel
"Anbefaling af Hybel Roskilde og deling…"
Anbefaling af Hybel Roskilde og deling af erfaringer
For 3 måneder siden overtog vi vores nybyggede Hybel-hus, som på alle måder lever op til vores forventninger.
Vi har haft et positivt og konstruktivt samarbejde med Hybel - lige fra den indledende dialog til vi i forrige uge kom helt i mål med de sidste udeståender fra overdragelsen.
Der har naturligvis også været bump på vejen - dem lykkedes vi med at finde fælles løsninger på.
Særligt 3 personer fra Hybel Roskilde fortjener anerkendelse for deres bidrag til skabelsen af vores fremtidige hjem:
- Morten Klemmensen, byggeleder som hele vejen gennem byggeprocessen var tilgængelig og overholdte aftaler. Morten tog ansvar for fremdriften, så huset blev færdigt til aftalt tid og vi har være trygge ved at have Morten 'ved roret'.
- Martin Gärtner, byggerådgiver der fra den initielle dialog skabte tillid og spillede ind med relevante forslag til indretningen. Martin gjorde også kontraktindgåelsen ukompliceret.
- Ann Lisadon, tegnestueleder og projekterende, som lyttede til os og fandt løsninger for at imødekomme vores ønsker.
Også stor tak til de kompetente håndværkere, der har opført huset samt til vores egen byggerådgiver, Mikkel Niebuhr - stor anbefaling herfra.
Desværre har vi ikke været tilfredse med ElPoint, hverken rådgivningen med udarbejdelsen af elplanen eller selve el-arbejdet i huset. Her vil vi råde andre nybyggere til at indhente faglig assistance.
Tak til Hybel Roskilde for vores nye skønne bolig,
Gitte & Jan Klæbel
Ole Christensen
"Vi har bygget hus med Hybel RoskildeGod oplevelse og stor tak til Hybel.."
Vi har bygget hus med Hybel Roskilde.
Vi startede processen i april 2023 og har fået overdraget huset til tiden i april 2024.
Vi havde tidligere været i overvejelser omkring nybyg men blev lidt skræmt af processen dengang.
Denne gang følte vi os helt trygge - både i købsfasen og i byggefasen.
Alt blev leveret til tiden og kontrakten blev overholdt.
Vi har haft nogle ting der skulle kigges på efter overdragelse men der har været fuld fokus på at få alle punkter løst.
Vi har været super glade for de håndværkere der har været på opgaven - lige fra først til sidst.
Vores byggeleder Morten har styret processen til fuld tilfredshed og stor tak til vores sælger Peter som gav os ro i maven.
Vi har læst mange artikler, indlæg osv. som godt kan virke skræmmende men vi må sige herfra at det har vi ikke set skyggen af.
Godt arbejde til Hybel Roskilde.
Saim
"God oplevelse for førstegangsbyggere "
Vi fik afleveret vores Hybel hus i april 2024.
Vi har haft Lars Bagger som rådgiver og Martin Gläser som byggeleder. Begge har været fantastiske igennem hele forløbet - Lars har ydet fantastisk rådgivning før vi gik i jorden og siden tog Martin over. Der har selvfølgelig været nogle bump på vejen, men vi føler de blev taget seriøst og fikset.
Hver gang der har været noget under byggeriet har Martin været til rådighed.
Nu mangler vi nogle små mangler - så er vi helt i hus.
Tak Hybel 👌
Julia O
"5 stjerner til Hybel Horsens"
D. 3 maj overtog vi vores dejlige hus bygget af Hybel.
Vi har bygget med Hybel Horsens, hvor Daniel Wollenberg, Bjørn Olesen og Simon Steffensen tog sig godt af os.
Daniel var en god støtte helt fra begyndelsen, han hjalp os i mål, så vi fik godkendelse af banken og så var han samtidig helt klart den person, som gav os den allerbedste mavefornemmelse før vi gik ind i projekt nybyg (vi snakkede med flere firmaer). Vi fik meget hurtigt styr på den hele, igen med rigtig god mavefornemmelse hele vejen i gennem, og så var det ellers i gang med projekt nybyg. Uden Daniel og hans hjælp, så er vi faktisk ikke sikre på, at vi ville sidde i vores drømmehus allerede nu.
Før vi gik i jorden var vi omkring Simon, som skulle hjælpe med at tegne vores hus. Vi havde allerede en hjemmetegning, som vi var ret opsat på. Han stak lidt venligt til os undervejs med lidt anderledes tegninger af planløsningen, men vi var forelsket i vores egen planløsning hele vejen igennem, så den holdt vi fast i. Han fik den tegnet ind og gav supergode tips til særligt vinduer, så vores hus fik det helt rigtige look. Vi følte os så klar og virkelig glade for det hus, som Simon havde fået tegnet ind.
Der var senere var et lille problem (som endte med slet ikke at være et problem) og her var Simon rigtig hurtig til at reagere og fik både ringet til os og skrevet til os, så vi kunne få styr på det. Selvom det endte med slet ikke at være et problem, så sætter vi stor pris på Simons hurtige reaktion og "altid klar til at hjælpe" mentalitet. Endnu en gang blev vi bekræftet i, at Hybel var det helt rigtige valg til vores husdrøm.
I december gik vi i jorden og her fik vi hilst på Bjørn og vi havde samtidig hyret en byggesagkyndig ind. Den byggesagkyndige tog Hybel og Bjørn godt imod. De var allerede bekendte med hinanden fra andre projekter. Igen - det giver bare en god mavefornemmelse, når et firma er helt ok med en ekstern til at holde øje med projektet. Vi fik samtidig en byggenøgle og fulgte projektet fra start til slut. Det var så spændende. Undervejs var der meget meget få problemer og disse blev fikset med det samme. Bjørn var altid klar til at svare på eventuelle spørgsmål og vi var glade hver eneste gang vi var ude at kigge til projektet. Undervejs fik vi også hilst på flere af de hyrede til projektet og alle var professionelle, hurtige og præcise.
Til foraflevering var både Bjørn og den byggesagkyndige så gode til at påpege små rettelser. Faktisk flere end vi selv havde noget at sige til. Så er det er bare god service! Bjørn har simpelthen gjort det så godt.
For under en måned siden overtog vi så huset og igen blev der kigget rundt i huset for at se om der skulle laves lidt små rettelser. 6 små rettelser på vægge og flytning af en stikkontakt... det var alt. Så fantastisk! Maleren kom forbi allerede efter en uge og så var det fikset. Elektrikeren har vi endnu ikke hørt fra, men vi er ikke i tvivl om at det også kommer til at spille, når stikkontakten bliver fikset :-)
Så 5 store stjerner herfra og skulle vi bygge igen en anden gang, så vil vi helt klart vælge Hybel igen. Vi ELSKER vores hus og glæder os til at komme helt på plads, så vi kan få en dejlig hverdag her.
Morten Bøvling
"3. Gangs byggere - part II"
29. november 2021 skrev jeg sidste anmeldelse - det var godt 1uge efter nøgleoverdragelse...
23. maj 2024 er sagen desværre en anden...og lad mig her understrege, at vi har skrevet mange gange for opdateringer ift. udbedringerne...mange mails med god tone og undren over den langsomme proces.
Det er snart 3 år siden vi fik nøglen og vi har kæmpet utrolig meget med at få rettet fejl og mangler siden 1 års gennemgangen.
Ex.:
- Revner i indervægge der endnu ikke er udbedret samt gamle udbedringer der igen er sprunget op. Både i garage og køkken/alrum
- Samtlige fuger smuldrede og måtte kradses ud/laves om - fugen er lysere end den oprindelige og det ses meget tydeligt...desuden er de i gang med at smuldre igen flere steder...
- Fuger der efter reparation endnu ikke er lavet/fyldt ud.
- Skader på træterrasse, sålbænk og vindue efter udskiftning af fuger der endnu ikke er udbedret - afslået træ, afslået sålbænk, hul i vindue.
- Utæt garagedør der til trods for Rationel-besøg og ekstra tætning med fuge stadig er utæt.
- Vandhane på nordsiden der endnu ikke er ordentligt fastgjort
Listen er lang, der er meget sjusk fra Hybels side i processen og de HAR modtaget henvendelser nok.
Hvis man skal bygge med Hybel føles det som om, at når man har betalt og nøglen er overdraget, har de ingen interesse i at nå i mål...
Spændende om denne anmeldelse kan få dem i tale og om der kommer en ansvarlig voksen ind over...for det er ALT for lang tid at vente...
Lars N.
"Imødekommende professionalisme og super kvalitet"
Vi har lige fået overdraget vores nye Hybel hus (på Sjælland), selvfølgelig til tiden. Det har været en spændende rejse som startede med en række besøg i forskellige udstillings huse, her i blandt et Hybel hus. Vi synes Hybel huset så spændende ud. Byggerådgiveren i huset var imødekommende og venlig og ville gerne bruge tid på en snak. Derfor bookede vi nogle dage efter et møde med byggerådgiver Martin, som førte os med sikker hånd igennem processen og de grundlæggende valg. Det førte til vi valgte at bygge med Hybel. Martin har i start processen være super hjælpen og imødekommende, vi har følt os i trygge hænder, vi kom derfor i mål med både en plantegning og de grundlæggende materialevalg.
Efteråret går med resten af materialevalg, alt fra køkken og inventar til el plan og VVS. Byggeriet starter op i januar, her møder vi vores byggeleder som hedder Morten. Morten understregede kun den trygge følelse vi havde fra starten af. Hele byggeprocessen er kørt på skinner. Vi har haft adgang til byggeriet fra starten af. Har der været noget undervejs, som spørgsmål eller ting vi opdager når vi er ude og kigge, har vi bare kunne tage fat i Morten og så har han taget hånd om det. Generelt hele vejen igennem byggeriet har vi været super tilfredse med den håndværksmæssige kvalitet. Alt har virkelig været lavet super pænt. Vi vil dog lige fremhæve murene, som virkelig har lavet et flot stykke arbejde. Dejligt at se håndværkere der sætter en stolthed i deres arbejde.
Ved gennemgang før aflevering af huset var der ingen slinger i valsen. Morten sørger for at mærke alle ting af, og der var ingen ting som var for små eller som blev prøvet bort forklaret. Det er virkelig en positiv oplevelse. Stor tak til Morten som har været fantastisk hele vejen igennem bygge processen, og har styret byggeriet med sikker hånd, vi kunne ikke være mere tilfredse.
Vi kan derfor kun på det varmeste anbefale at få bygget sit drømmehus af Hybel.
Mette
"Overvej Hybel "
Anbefaler at række ud til Hybel og snakke med Rikke Langkjær, hvis man står overfor at bygge hus. Rikke er enormt dygtig til det, hun laver, og er både ærlig, fleksibel og rar at arbejde sammen med.
Søren Arnberg
"Rigtigt god proces og fair og gennemskuelige priser"
Vi har fået et skønt hus i Bagsværd
Hybels materialer er ganske fine
Hybel er yderst professionelle og bidrog til et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde og til en god proces. Priser på tilvalg/fravalg steg ikke, selvom nogle blev foretaget efter underskrift af entreprisekontrakten.
Vores advokat var meget tilfreds med entreprisekontrakten, hvor Hybel påtager sig megen risiko, hvis eksempelvis prisen på materialer ændrer sig i byggeperioden.
Eneste minus: Prisen på bortkørsel af jord er variabel og uigennemskuelig og den var væsentlig større end Hybels oprindelige skøn. Det virkede som om, Hybels underentreprenør ikke havde styr på papirarbejdet. Men man kan vælge selv at hyre en vognmand til at køre jorden bort.
Widget Preview
Add to your site