DCS
Anders
"Seneste oplevelser:"
1.
RMA sag på ny fejlbehæftet workstation vil DCS ikke oprette.
Jeg må påtage mig tabet.
2.
Leveringstider på varer der ej er på lager kan være flere uger om at nå frem. Forsøger man at afbestille, kan dette ikke lade sig gøre, da varen må forventes på vej til deres lager - dog uden DCS kan love hvornår den lander. Håbløs behandling.
3.
En ordre afsendes i to pakker. Den ene pakke når frem, den anden er markeret ved GLS, som aldrig værende modtaget, kun oprettet i systemet. 9 dage senere, er pakken stadig ikke nået frem, og DCS nægter lovning på, at varen på sigt bliver krediteret, uanfægtet at jeg vil nægte modtagelse på den, skulle den nå frem.
En ikke uvæsentlig detalje, var varen den sidste af denne type, de havde tilbage på lager - og nu er den så væk. Det fulde beløb er self. trukket på kontoen.
Vi handler hardware for et betragteligt beløb hvert år, bl.a. ved DCS, men summen af decideret skidt og usmidig behandling i flere led af deres afdelinger gør, at tålmodighed og tillid er opbrugt.
Anbefalingen til andre er, at der er et væld af leverandører som kan og vil væsentligt mere - benyt jer i stedet af dem.
Mvh
Anders
August Rokkjær
"Fortrinligt"
Vi er som nystartet virksomhed enormt glade for DCS serviceniveau.
Særligt ønsker vi at fremhæve "Muhammed T" Der altid byder ind til en samtale med humør, hjælpsomhed og tålmodighed.
Vi anbefaler en straksforfremmelse - eller som minimum et stykke god kage til denne fremragende medarbejder.
- Gorilla's
JBC
"Tilfredshed"
Jeg har brugt DCS i mange år, og hver gang jeg handler der, er leveringen meget hurtig gerne dagen efter. De har også fornuftige priser.
Jesper Dalberg
"Elendigt informationsflow"
Den behandlig vi har modtaget hos DCS er noget af det mest elendige jeg nogensinde har været med til, online eller ej, privat eller erhverv. Nu er det ikke fordi vi ligefrem er en lille virksomhed der kan skides på som det passer en, vi er tværtimod en af Danmarks største med et kæmpe indkøbspotentiale, som efter denne oplevelse er totalt kastet i toilettet for der er ingen chance for at vi handler med DCS igen. Hvis man ikke kan levere de varer der er på hjemmesiden, så skal dette gøres tydeligt. Hvis der opstår forsinkelser pga leveringsproblemer, så SKAL der informeres. Istedet har vi oplevet total stilhed, det er helt til grin og respekløst overfor dem der sidder og venter på udstyr for at kunne komme videre med deres arbejde.
Caroline Leblanc
"ELENDIG SERVICE"
Jeg bestiller en vare hos jer d. 6 august, og jeg får også en ordrebekræftelse på dette.. Der står på jeres hjemmeside, at der er 1-4 hverdages forsendelse, så da jeg ringer til jer d. 14 august for at høre hvor min vare bliver af, da jeg skal bruge den som gave den efterfølgende uge (her er der altså gået 6 hverdage), der får jeg snakket med 3 personer, og jeg får at vide at der er nogle problemer med min vare (som nu er markeret inde på jeres hjemmeside som "ikke på lager" længere), men I vil ringe tilbage til mig, når I lige har fundet ud af hvad der er sket. Da der er 2 dage tilbage til jeg skal bruge en gave, må jeg ty til andre midler, og jeg hører ALDRIG fra jer igen. D. 27 august ligger varen på den adresse jeg har bestilt den til. Det er 3 uger efter jeg har bestilt den og 1 uge efter jeg skulle bruge den...
Jeg har d. 9 september sendt varen retur til jer, de 2 ugers fortrydelsesret går d. 10 september, så jeg tænker at jeg har krav på at få mine penge igen, som jeg endnu ikke har set. Jeg har derudover brugt 90kr. på at sende varen retur..
Da det er over 1 måned siden jeg har sendt varen retur, skriver jeg ind for at høre hvad der sker med de penge jeg skal have retur. I kan se at pakken er landet hos jer via det pakkenummer I har fået af mig, Men alligevel kommer der en masse undskyldninger om, hvorfor jeg ikke kan få pengene retur..
Det er uendeligt tovtrækkeri, og flabede beskeder jeg får igen. Jeg har ALDRIG i mit liv fået så ringe service, og jeg har mine tvivl på om jeg nogensinde ser mine penge igen..
Det må være super fedt, at sælge et produkt 2 gange og få dobbelt indtjening på det. Det er nok derfor I ikke er gået udenom og hjem med alle de dårlige anmeldelser I har fået..
Rasmus
"Kundeservice som nægter at annullere ens ordre inden den er sendt"
Jeg har handlet en del ved DCS, men efter denne oplevelse vil jeg aldrig handle hos dem igen.
Eftersom jeg har haft lagt en ordre hvor jeg har haft lagt en forkert vare i kurven og lagt ordren. Finder fejlen med det samme, skriver til deres kundeservice med det samme. Men får afslag på at annullere min ordre da de er gået igang med at plukke den.
De har indført et latterligt system som er at "låse" folks ordre, selv inden de overhovedet har færdiggjort ordren på deres lager.
DCS får 1 stjerne da jeg er yderst utilfreds med den kundeservice jeg har oplevet.
Jeg har aldrig haft brug for deres kundeservice da jeg altid har lagt korrekte ordre, men denne ene gang hvor man faktisk skulle bruge kundeservice, får man blot smit i hovedet: "Kan vi blive enige om at det er dig der har lavet en fejl? Jeg ved godt det er en lille dum fejl, men den ligger stadig på dine skuldre."
Simpelthen elendig kundeservice - og tilsyneladen også yderst ligeglad med kundernes utilfredshed, svar fra DCS angående trustpilot score:
"Men i forhold til Trustpilot så det jo også toppen af isbjerget. Vi sender flere tusinde ordre afsted hver dag til erhverv, så 60 anmeldelser siger ikke så meget"
Magen til uprofessionel service skal man lede længe efter.
-- Blev efterfølgende kontaktet af Thomas fra DCS som jeg vil mene gav den service der skulle have været ydet fra start.
Det ændrede dog desværre ikke på min oprindelige oplevelse, men eftersom de har erkendt deres fejl, bliver min anmeldelse herved ændret fra 1 stjerne til 3 stjerner.
Tina Ingemann Dalgaard
"Utrolig bøvlet kundeservice"
Det er et kæmpe arbejde at reklamere over køb hos dem. Jeg har to gange på kort tid brugt utrolig lang tid på at reklamere over en vare, der ikke var i orden. Senest fik vi en helt ny bærbar pc, som jeg bad om at få ombyttet. Istedet skulle jeg kontakte producenten, få godkendt at den var "død" ved levering, inden jeg kunne få ombyttet hos DCS. Men producenten meldte til mig, at det kun er forhandlere, der kan få den slags godkendt... Så tilbage til DCS, hvor jeg stadig afventer svar... Aldrig har jeg oplevet så bøvlet kundeservice... Det bliver simpelthen for bøvlet med sådan en samarbejdspartner i en travl hverdag...
DAVID CHRISTOFFERSEN
"Alle jeg har snakket med der har købt…"
Alle jeg har snakket med der har købt noget hvor varen skulle til AMA har ingen haft en god oplevelse, så vil advarer folk om at købe herfra
Steen Lysgaard
"Har altid fået de varer jeg har…"
Har altid fået de varer jeg har bestilt, og meget sjældent oplevet problemer med DCS over nu 11 år som kunde... Eneste 2 minus'er jeg lige kan opremse:
Hjemmesiden ikke super god at bruge
Lenovo Thinkpads L Serie sjældent på lager
Jan
"Bestilte en bærbar"
Bestilte en bærbar, som pludselig ikke var på lager, efter 2. rykker og 14 dages ventetid, var varen stadig ikke på lager, og man kunne ikke finde ud af at finde et andet produkt, når man nu ikke kunne levere.
Find et andet sted hvor varen kommer som lovet.
Widget Preview
Add to your site