FDM Test & Bilsyn
Mig Selv
"God information og holdt alle aftaler (Synshal Hillerød, Lokesvej 2)"
Vi bestilte FDM-Brugtbiltest i Hillerød 20/10-2016
1. God info pr. telefon
2. God, personlig service i hallen.
3. Testen blev gjort til aftalt tid.
4. God information i hele processen.
Teststed anbefales.
jimmie
"personalegoder"
Et firma med personalegoder.
Købte i god tro en bil for snart 2 år siden af en mand der arbejde ved fdm test og bilsyn i odense. Første gang han synede bilen blev den kasseret. Dagen efter gik den igennem uden anmærkninger.
Da bilen står og skal synes igen, kiggede jeg synsraporten igennem fra sidst.
Sjovt nok har jeg for 3 måneder siden fået lavet det som bilen dumpede på. Så fejlen var med 100% garati ikke blevet lavet da den ene for fjeder var knækket og der manglede tårnlejer i begge sider. De var simpelthen rådnet væk. Det sker bare ikke på 2 år.
Jeg må indrømme at jeg har mistet alt tillid til fdm.
Mvh ejeren af JW47666
Katja
"Super oplevelse hos FDM Taarnby"
Aldrig har jeg fået en bedre behandling, noget som helst sted jeg har været. Jeg var til Syn med bilen i januar, den gik lige igennem som forventet, fik endda nogle gode råd mod fortsat vedligeholdelse, som jeg aldrig har fået ved andre bilsynsvirksomhedder. Da vi var færdige med synet " ja jeg skriver VI " for den lille flinke synsmand tog mig med og fortalte nyttige ting om bilen og de gældende regler, under hele synet. Samtidig fik jeg også et super godt tilbud med medlemskab og bilsynet til en særdeles god pris. Flere virksomheder burde have lige så kompetente medarbejdere som jer. Godt gået FDM-Kastrup/Taarnby.
Lise Mørkvig Brøcher
"Fint og professionelt"
Jeg var I dag til syn med min bil hos FDM I Lyngby. Kom til præcis på den bestilte tid og fik venligt forklaret gennemgangen. Betalte med Dankort ved ankomsten, men overså, at man kunne have betalt med Forbrugskort og have fået rabat. Betalingen blev uden problemer trukket tilbage, så jeg kunne få rabatten. Jeg blev 2 gange på de 20 minutter tilbudt et FDM medlemskab, hvilket var lige lidt for ivrigt, men derudover en fin oplevelse.
Martin Jørgensen
"Godt bil syn, men dårlig kommunikation og et træls efterspil."
Har i forbindelse med syn og indregistrering af min bil sidste efterår, fået tilbudt et FDM-medlemsskab til nedsat pris. Kæresten og jeg takker ja, men vil gerne have det sådan at vi begge får et FDM medlemskort og vi bliver derfor begge bedt om at skrive under således at dette er muligt. Her sker så en kommunikationsfejl, og vi er ikke opmærksom på at vi også får sagt ja til at vi begge kommer til at stå på registreringsattesten, som efterfølgende kommer til at betyde en væsentlig prisstigning på forsikringen. Dette kan jeg selvfølgelig selv ændre, hvis jeg hoster op med 350kr. på skats hjemmeside, til en ny registreringsattest. Jeg kontakter derfor FDM med håb om at de kan hjælpe mig med denne kommunikationsfejl som er endt ud med at blive en halv dyr omgang, men intet hjælp at hente hos dem.
Pernille Sodemann
"Virkelig dårlige service"
Kommer 15 min. før booket tid og får beskeden: "Vi kan desværre ikke tage din bil, da vi har sygdom, så du må booke en ny tid..."
Medarbejderen meddelte at de skam havde prøvet at ringe: ja 1 time før bookingen er der et ubesvaret opkald fra "skjult nummer" som man ikke kan ringe op til og der er ikke lagt nogen besked eller sendt sms eller mail.
Så har man brugt 1 fridag og kørt 50 km for absolut ingenting. Piv ringe og super dårligt
Men 1 stjerne for det fine online bookingsystem
Lars
"Grundig, nemt og god service"
FDM syn Hjørring giver en fair/god behandling af kunderne. De går grundig til værks hvilket giver mig og jer andre sikkerhed på vejene. Nemt at booke via FDM-net.
Tips: husk at hvis bilen har aftageligt træk, så monter det inden syn! Bilen skal fremtidigt synes med det på. Så er du fri for at rode med det til syn...og du skal selv monterer det ;0)
Thomas Clement
"Brugtvognstest hos FDM v. ALD Fredericia"
Verdens klasse, jeg var meget skeptisk og syntes at 3000kr var mange penge. Men hold da op, de tester alt, de er søde og rare og forklare for alm. mennesker, hvilke fejl der er på bilen, og hvad man kan forlange at få lavet på garantien hos forhandleren!
Peter fra FDM v. ALD Fredericia får min største anbefaling, sikke en service!
Jens-Jakob Kjer Møller
"God og grundigt"
Jeg fik tjekket min bil grundigt igennem, og den ansatte tog mig med rundt og viste mig bilen og de ting, som jeg skulle holde øje med. Han gav mig også gode råd om, hvad jeg kunne gøre ved de ting, der trængte en ekstra hånd. Det var god og kyndig viden, som var guld værd for mig.
Tjekket blev foretaget i Odense af Steen.
Casper B
"Super"
Rigtig god betjening, nem tidsbestilling og ingen ventetid. Mekanikeren var yderst proffessionel og forklarede, hvad der skulle gøres, hvad der kunne gøres og gav tilmed råd vedr. valg af barnesæde. Alt i alt en super oplevelse, kan klart anbefales. Jeg var hos FDMs Testcenter i Ballerup!
Widget Preview
Add to your site