Hybel A/S

Construction & Manufacturing
badge Company profile claimed
512 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

Hybel A/S

Write a review about hybelhuse.dk
Show Reviews

Nicolas Thorsen

1.00/5.00

"Holder IKKE hvad de lover"

Jeg havde et online møde med en fra Roskilde afd. Han lovede mig at hans byggeleder der boede i Espergærde som mig, ville komme forbi med en byggemappe. Der skete intet og 3 uger senere måtte jeg selv rykke. Her fik jeg af vide at jeg kunne køre helt til Roskilde for at hente mappen.

Samtidig ser jeg at de skriver "hybels løfte: en aftale er en aftale" og "Vi står ved det vi lover" - Nej! Det gjorde HAN ihvertfald ikke. Jeg prøvede flere gange at påminde om deres slogan, og at holde ham oppe på vores aftale, men han nægtede at lytte. Man kommer sjældent særligt langt med arrogance.
Jeg ville IKKE vælge hybel til at bygge mit hus, hvis de ikke engang kan finde ud af at overholde så simpel en aftale, som iøvrigt var hans eget forslag.

25/04/2025

Nasratulla Habib

5.00/5.00

"Vi har haft en rigtig god oplevelse med…"

Vi har haft en rigtig god oplevelse med Hybel Sjælland i forbindelse med opførelsen af vores hus. Ali har været vores byggerådgiver, og allerede fra de første møder skabte han en god og tryg stemning. Han var ærlig, lyttede til vores ønsker og kom med gode råd, som hjalp os med at tage de rigtige beslutninger. Vi har virkelig sat pris på hans engagement og det, at han hele vejen igennem har haft fokus på, hvad der var bedst for os.

Adam var vores byggeleder, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre. Han har haft helt styr på processen, været god til at kommunikere og altid været nem at få fat på. Han har sørget for, at byggeriet er forløbet som det skulle, og vi har følt os i trygge hænder fra start til slut.

Alt i alt har samarbejdet med Hybel – og især med Ali og Adam – været en rigtig god oplevelse, og vi er super glade for resultatet. Vi kan kun anbefale dem.

23/04/2025

Alexandra N

5.00/5.00

"Vi har været i virkelig gode hænder hele vejen igennem."

Vi har bygget med Hybel og har haft en rigtig god oplevelse – hele vejen fra første møde til huset stod færdigt (og også efter overtagelsen). Særligt vil vi fremhæve sælger Martin Gärtner og byggeleder Morten Klemmensen – de har begge været super professionelle, hjælpsomme og bare rigtig rare at arbejde sammen med.

Selvfølgelig er der små bump undervejs i sådan et stort projekt, men alt er blevet håndteret hurtigt og på en måde, hvor vi har følt os trygge og i gode hænder. Kommunikationen har været i top, og de har været både fleksible og tilgængelige – også efter huset var afleveret.

Når vi igen skal til at bygge, vil vi ikke tøve med at vælge Hybel (og gerne med Martin og Morten!) endnu en gang.

Vi kan klart anbefale dem!

23/04/2025

Mads Lind

5.00/5.00

"Fantastisk byggeproces og -resultat."

Vi har haft et virkelig godt forløb med Hybel Sjælland, og er fuldt ud tilfredse med vores nye hus!
Det er selvfølgelig uundgåeligt at der sker fejl eller misforståelser, men alt er blevet løst professionelt og uden problemer, og bemærkninger blev altid taget rigtig godt imod af byggelederen. Vi har i dag et skønt hus, og alle vores ideer og ønsker er blevet indfriet, eller mødt med professionel sparring som har ændret vores mening om tingene.
Vi ville med glæde vælge Hybel hvis vi skulle bygge igen - og insistere på at få Ali (byggerådgiver) og Adam (byggeleder) på projektet! Tak for samarbejdet!

22/04/2025

Lene Hansen

5.00/5.00

"Vores drømmehus"

Vi har oplevet en konstruktivt dialog omkring planløsning, hvor Hybel Kolding var meget fleksibel ift. at skabe vores drømmehus og ikke blot et “typehus”. De havde meget fokus på at rummene i vores hus, rummede det vi ønskede.
Gode dialoger, samt inspiration er nøgleordene i vores forløb.
Vi har oplevet en god proces i byggeforløbet, hvor vi ugentligt blev informeret, omkring hvad der var sket samt, hvad der ville ske i kommende uge.
Byggelederen har været tilstede, samt været nem at komme i kontakt med, når vi havde spørgsmål.
Selve byggeforløbet holdt tidsplanen, dette også på trods af vejrforholdene.
Der var mindre fejl/mangler der skulle rettes efter overdragelsen, her havde vi en tæt dialog med Hybel omkring denne proces.
Vi vil til hver en tid anbefale Hybel Kolding, da vi har følt os trygge og velinformeret af kompetente medarbejdere gennem hele forløbet.
Vi takker Hybel, både byggerådgiver og tegnestuen og især byggeleder Nicolai Gold Larsen for forløbet fra start til slut.
Lene og Benny

14/04/2025

Julie Sofie Hansen

5.00/5.00

"Virkelig god oplevelse!"

Vi overtog vores drømme hus i midt marts 2025 bygget af Koldingafdelingen, og har på ingen måde fortrudt at lige netop disse har bygget for os.

Vi oplevede dog lidt problemer i starten af processen med lange svartider, og egentlig ikke følte vi blev hørt i forhold til ønsker mm.
Men efter at have gjort Hybel opmærksom på dette, har vi udelukkende haft en virkelig god oplevelse hele vejen igennem.

Vi aftalte at starte på en frisk og fik den helt rigtige sparring fra både tegneren, Nicolai, og selvfølgelig vores bygge rådgiver, Rune, som hver især kom med gode pointer og ikke mindst imødekom vores ønsker på bedste vis.

Vi havde ligeledes et utrolig godt byggeforløb. Vi har udelukkende oplevet professionelle håndværkere og samarbejdspartnere i vores forløb. Vi havde hørt mange skræk historier om byggeprocessen, og vi havde frygtet at skulle kæmpe med Hybel flere gange.
Dette er dog i den grad blevet modbevist. Vi har kun oplevet få ting, som kunne være blevet gjort anderledes. Men intet byggeri er helt fejlfrit. Vi er igennem hele forløbet blevet holdt godt i hånden af vores byggeleder, Steffen, hvor kommunikationen har været virkelig god. Hver gang vi har fundet noget, som ikke var helt som det skulle være, er det blevet fikset hurtigt efter.

Til vores for gennemgang fandt vores byggesagkyndige minimale fejl og mangler. Og da vi skulle overtage huset var næsten alt lavet. Det sidste der manglede var småting, der ikke kunne nåes mellem de 14 dage.

Altså helt igennem et virkelig behageligt og godt forløb. En stor tak til Nicolai, Rune og Steffen, som alle har spillet en stor rolle i at gøre denne proces så god som den har været.

05/04/2025

Amela

5.00/5.00

"Vi har bygget med Hybelhuse i Kolding…"

Vi har bygget med Hybelhuse i Kolding og har haft en helt igennem god oplevelse. Det skyldes i høj grad Steffen, som har været en fantastisk byggerådgiver, men også Rune, der fra starten af gav os den helt rigtige mavefornemmelse. Det er ingen hemmelighed, at vi besøgte fem andre byggefirmaer, men valget faldt på Hybelhuse, og det har vi ikke fortrudt.

Steffen har været med fra start til slut og har sikret, at projektet forløb uden problemer. Han har haft et skarpt øje for detaljerne og har altid været imødekommende overfor pludselig opståede ændringer, både i konstruktionen og i designet.

Han har holdt styr på tidsplanen, sørget for effektiv koordinering med håndværkere og leverandører og har været lynhurtig til at svare på spørgsmål undervejs. Vi har fået et hus, vi længe har drømt om.

Jeg kan varmt anbefale Hybelhuse til alle, der overvejer nybyggeri. Steffen har virkelig gjort en forskel, og vi er meget tilfredse med det endelige resultat!

03/04/2025

Vognmand Bjarne Jørgensen

5.00/5.00

"Vi overtog 19/2-25"

Vi overtog 19/2-25, og har være yderst tilfredse med hele processen. Fra vi besøgte prøvehusene stod Tina Bossen klar med ideer og tegninger. I selve byggefasen blev vi holdt ajour af bygge leder Nicolai Gold Larsen med ugentlige mails. Vi kan varmt anbefale at bygge med Hybel, alt er lavet som vi drømte om. Hvis der har været en tvist er det blevet løst straks
-

02/04/2025

Claus Hansen

1.00/5.00

"Erfaring med Hybel"

Erfaring med Hybel – En frustrerende oplevelse
Vi overtog vores hus fra Hybel i december 2022 og vi var faktisk overraskede over, hvor få mangler der var. De fejl, vi fandt, blev udbedret forholdsvis hurtigt.
Men den 26. september 2023 kom vi hjem til en omfattende vandskade – 95% af huset var synligt oversvømmet.
Byggelederen gjorde, hvad han kunne, og mange ting blev hurtigt udbedret. Men herefter begyndte de reelle problemer.

Problemer med Hybel:

• Kompensation: Hybel påstår, at vi fik 25.000 kr. i kompensation for skaden. Vi blev dog telefonisk informeret af deres tekniske direktør om, at beløbet udelukkende var kompensation for, at vi ikke blev genhuset, men i stedet boede fem uger i vores garage.
• Fugeproblemer: Der er stor farveforskel på fugerne i badeværelset, og bryggerset har fået en helt anden farve end oprindeligt. Efter imprægnering trak beskidt fjernvarmevand op, hvilket gjorde farveforskellen endnu tydeligere. Hybel vil ikke udbedre dette uden ekstraomkostninger for os.
• Manglende forsikringsoplysninger: Hybel vil ikke udlevere oplysninger om deres forsikring, hvilket får os til at mistænke, at de skjuler noget.
• Forkert udtørring: Udtørringen af huset blev ikke udført korrekt ifølge SSI's anvisninger, sandsynligvis fordi Hybel ikke har erfaring med, at håndtere skader i denne skala.
• Manglende kommunikation: Vi har selv fundet ud af, at Hybels produktforsikring har indgået forlig med vores forsikringsselskab – en information, Hybel aldrig har delt med os.
• Trusler fra Hybels jurist: Trods Hybels jurists LinkedIn-profil, hvor han praler af at nedtone konflikter, har han gjort det modsatte i vores sag. Han påstår, at vi ville have haft mere arbejde, hvis vi selv havde håndteret skaden, men vi er overbeviste om, at skaden ville have været løst langt tidligere - hvis et professionelt forsikringsselskab havde taget sig af den.
• 18 måneder efter skaden, er vi først nu ved at være i mål – dog stadig med ting vi ikke er tilfredse med.

Proline:
• Vi var fra starten blevet oplyst om fra Hybel, at den defekte del der forårsagede vandskaden ville blive sendt til Teknologisk Institut for undersøgelse. Men trods gentagne forsøg på kontakt til Proline fra både os og byggelederen hørte vi intet.
• 12 måneder efter skaden fik vi pludselig en opringning fra Prolines ejer, der aldrig havde hørt om at den pågældende del var sendt Teknologisk Institut.
• Beskeden fra Proline til vandskaden var ”Sådan noget sker jo.”
• Proline mente, at en Akva Lux II VXE, der ændrede vores varmesystem til et lukket kreds, var en passende kompensation –selvfølgelig tog vi imod denne i frygt for flere skader!

Garant – Gulvproblemer:
• Da vi overtog huset, havde vi et fantastisk gulv – ingen knirken eller mislyde.
• Efter vandskaden blev hele gulvet udskiftet, men det er aldrig blevet som før. Samlinger i gulvet blev limet for at mindske kliklyde, men gulvet knirker stadig, og nogle steder føles det, som om det giver sig meget.
• En metalskinne har sluppet gulvet tre gange - Garant har blot limet en ny på.
• Vi har fundet ud af, at monteringen af gulvet er udført forkert:
o Akklimatisering blev ikke gjort korrekt.
o Montering blev udført med fuld varme på gulvet (max. tilladt er 20 grader).
o Efter montering blev gulvet ikke delvist opvarmet, som foreskrevet.
o Afstandskrav på 5 mm til sokler og vægge er ikke overholdt.
• Garant forsøgte først at afvise vores påstande med direkte løgne, men efter vi fremlagde billedbeviser, har de skiftet forklaring.
• Selv Hybels produktionschef bemærkede, at gulvet knirkede unormalt meget – men har siden ændret holdning.

Fugegruppen – Gentagne fejl:
Dette problem var ikke relateret til vandskaden, men under en gennemgang opdagede vores byggeleder, at samtlige udvendige fuger under vinduer og døre havde sluppet.
• Fugegruppen lavede det om fire gange, før det blev korrekt.
• Det blev først godt, da en dygtig udenlandsk fugemand kom til og med det samme kunne se problemet.

Konklusion – En frygtelig oplevelse
Denne vandskade har været en enorm belastning for hele vores familie. Vi har haft utallige søvnløse nætter og bekymringer heraf.
18 måneder behandlingstid for en vandskade! Kan man være det bekendt over for nogen?!
Én ting er sikkert: Vi ville aldrig have valgt Hybel, hvis vi vidste, hvad vi ved i dag.

02/04/2025

Allan Bjerg

5.00/5.00

"Nybyggeri 2024"

Vi havde et rigtig godt byggeforløb med Hybel Nord herunder en god og konstruktiv dialog gennem hele design-, bygge- og afleveringsfasen.
Vi er meget tilfredse med vores nye hjem.

30/03/2025
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved