Miele Danmark
Nikolaj Bay
"Elendig kundeservice og produkter som…"
Elendig kundeservice og produkter som ikke virker.
CVA kaffemaskine 7845 med fast vand. Den dyreste af alle i klassen. Efter 2 dage og 10 kopper kaffe virker maskinen ikke.
Ikke engang her tager Miele en seriøs. Efter en ugens ventetid på rep af en helt ny maskine kommer der en montør og "laver" den. Da han er kørt virker den stadig ikke.
Miele kan så oplyse mig om, at jeg må vente en uge igen før der kan komme en og kigge på den igen.
Aldrig mere skal jeg have deres produkter eller bruge min tid på så dårlig service.
Cn
"Danmarks dårligste kundeservice"
Vores lidt over 2 år gamle vaskemaskine starter med at angiv vasketid til 2 1/2 time, men ændre undervejs så tiden bliver 4 timer.
2 besøg af teknikker og adskillige samtaler med deres call center giver ingen løsning.
De gætter og kommer hver gang med " det kunne også være xxx", men intet virker. De svarer ikke på mails.
Godt råd - find en anden leverandør af hårdehvidevarer.
Jeg har skrevet til infoXmiele.dk 10-12 gange og også direkte til Christian Lxxxx Kroxxx uden at det har hjulpet. I vender simpelthen ikke tilbage og man kan ikke ringe til andre end et call center, der intet gør udover at give beskeden videre. Jeg afventer nu igen svar på en mail jeg sende fredag i sidste uge.
Servicebilag CDK007262W
Karin Jørgensen
"Greenwashing"
Min 3 år gamle - 2000 kr dyre - Miele støvsuger, tabte pludselig det lille øverste plastikstykke, det sidder på metalrøret - det stykke hvor man kobler slangen til og regulerer suget. Der er ca 6 cm og bliver holdt sammen af 4 bittesmå plastikdimser. hvoraf den ene var knækket, så der kom falsk luft ind og til sidst bare faldt af.
Kontakter Miele, som - uden at blinke - oplyser mig, at jeg skam ikke kan købe et nyt plastikstykke og klikke på - nej, jeg skal købe et nyt metalrør til knap 1000 kr!
Altså hele støvsugerrøret i metal skal til affald og jeg skal købe et nyt til 1000 kr, som skal sendes - alt dette for et lille plastikstykke i udtalt dårlig kvalitet.
Den tid er for længst forbi, hvor Miele var synonym for høj kvalitet, man havde i årevis. Nu er det blot discount med fantasifyldt markedsføring
Peter Jørgensen
"Håbløs kundeservice"
Vores 11 måneder gamle Miele vaskemaskine viser en fejlkode med defekt trommel og efterspørger service. Vi booker med stort besvær en servicetekniker og efter kommer efter mange forsøg igennem på telefon til kundeservice, hvor vi får bekræftelse på at garantien dækker besøget. Teknikeren kommer så en time før adviseret ankomst og vi er ikke hjemme til at bære maskinen ned på gulvet. Tekniker kører igen og vi modtager selvfølgelig en regning. Kundeservice vil eftersølgende ikke i dialog med os og henviser blot til standard betingelser.
Tikkie Hansen
"Handel ikke hos miele"
Jeg har den 14. Maj bestilt en reservedel til min vaskemaskine, som blev lovet var fremme på 2-3 dage efter en uge var den endnu ikke fremme, og I oplyser at den er på vej og at der vil gå nogle dage endnu. Jeg afbestiller nu da jeg har måtte finde andre muligheder. I lover mig pengene tilbage. Men jeg får ikke noget tilbage. 27. Juni kommer kreditnota og jeg får besked om at der vil gå 12-15 bankdage. Jeg kontakter jer 11. Aug for at høre om hvilke konto de er indsat på. Nu beklager de alt forvirringen og sender sagen til specalister. Nu vil jeg så gerne vide hvor længe de skal have til at kigge på sagen? Men intet svar fra miele.
Jeg kommer ikke til at handle hos dem igen.
Øv for en oplevelse.
Nu har jeg så den 9. Sep modtaget mine penge. Jubiiii.
Det har også kun taget fra 14. Maj og til nu.
Og 22 mails.
Det kan åbentbart betale sig at være vedholden. Men er nu bare ærgelig over at have købt en miele. For hvad gør jeg næste gang den går istykker 😢😢
Jakob Terkelsen
"Miljøsvineri og på grænsen af svindel"
Opdatering: Miele bad mig om at kontakte dem igen, for blot at bekræfte at de ikke kunne give en retfærdig pris. Jeg spurgte om de havde en forklaring på hvorfor de tager så mange penge for en trådkurv, dette kunne de ikke besvare.
Vi overtog en Miele opvaskemaskine i en lejlighed fra 2016. Trådkurven var rustet efter kun et par års brug fra den tidligere ejer, og de havde allerede udskiftet den en gang tidligere i de 7-8 år de har haft maskinen. Dvs. at trådkurven holder ca. 3-4 år før de begynder at ruste. Det i sig selv er for mig miljøsvineri, at man ikke producerer trådkurve der kan modstå rust i mere end 3 år.
Jeg snakker med Miele's service, som først vil have 3175,-, som er mere end halvdelen af hvad maskinen koster fra ny. Jeg får dem kun ned på 2500 kroner, hvilket stadig er alt for dyrt, for en trådkurv der ruster efter 3 år.
Jeg har snakket med flere der har oplevet det samme med deres nyere miele opvaskemaskiner, f.eks. har en bekendt en gammel miele opvaskemaskine de har smidt i deres sommerhus der stadig er rustfri efter 15 år, men deres nuværende rustede efter 3 år, og så købte de en ny trådkurv (som de heldigvis fik meget billigere af miele end jeg kan af en eller anden grund) som allerede er langsomt begyndt at ruste igen efter 2 år.
Alt tyder på at det giver bedre mening at købe en ny maskine, både miljømæssigt og økonomisk. Og det skal overhovedet ikke være en Miele. Hvad er det for en forvrænget forretningsmodel, og hvorfor er man så ligeglad med miljøet, og ødelægger sit image om pålidelighed og kvalitet som man har opbygget igennem utroligt mange år. Og så vælger man også lige at sælge reservedelen alt for dyrt for dem der vil forlænge levetiden af ens maskine og skåne miljøet, og med samme produktionsfejl. Jeg er utroligt skuffet, og vil ikke anbefale nogen som helst at købe en nyere miele opvaskemaskine.
ole broe christensen
"Har Mille t1 Tørretumbler Som er købt…"
Har Mille t1 Tørretumbler Som er købt den 2. december 2021 har haft en del problemer med den så man skal slukke for relæet før den genstarter købt for 8000 så opgiver den nu køb ikke dette mærke det holder simpelthen ikke købte for år Tilbage dyr vaskemaskine fra Miele de varer reparere den da den var to måneder gammel så fra alle og købe dette mærke
Kaare Plesner
"Dyrt genkøb af elendig reservedel"
Købte for 8 år siden en række Miele produkter til fornyelse af køkken og bryggers - vi havde gode erfaringer med Miele fra tidligere - her iblandt et ret stort køleskab.
Håndtaget til at åbne skabet med er nu for anden gang gået i stykker, denne gang simpelt hen brækket af. Da vi begge er over 80, er vi nok nået over den alder, hvor man "flår" i håndtaget - men alligevel må vi igen anskaffe reservedel.
På toppen af det skal vi af med 1399 kr - kun så "billigt", fordi den venlige Punkt3 butik nedsætter sin avance grundet situationen, som de er uden skyld i. Og de kunne jo fortælle, at netop det problem ikke var ualmindeligt for Miele køleskabe.
Et er, at der er fejl i et produkts design - det kan ske, omend det ikke burde i den prisklasse.
Men at Miele så ikke - som et lille plaster på såret - sælger reservedelen til en mere rimelig pris, er for dårligt.
Flemming Hansen
"Kvalitet gennem 125 år - men nu er det slut"
For lidt over et år siden købte jeg en Miele kaffemaskine på kampagnetilbud til knap 7000 kr.
Maskinen gik virkede fint indtil for en måned siden.
Efter at have gennemført fejlfinding i henhold til manualen uden problemet blev løst, var jeg nød til at få maskinen til service.
Første ledige service var 2 uger senere.
Teknikeren kom og fandt ud af, at han ikke havde reservedele med, da der var problemer med hans onlineadgang til min fejlmelding.
Derfor tog han kaffemaskinen med sig for at ville aflevere den ugen efter - fint nok.
Vi aftalte en dag, hvor han kunne aflevere kaffemaskinen igen. 2 dage inden den aftalte dag kom en meddelelse fra Miele, om at teknikeren kom dagen inden den aftalte dag indenfor et 2-timers tidsinterval. Jeg kontaktede det kundecenter, som Miele har købt sig ind hos for at aftale, at teknikeren kunne aflevere ved nabo, da jeg ikke var hjemme. Kundeservice meldte ikke tilbage, hvorfor kundecentret blev kontaktet igen, hvor de oplyste, at de ikke kunne komme i kontakt med teknikeren. Jeg tilbød at hente kaffemaskine et eller andet sted. Da kundecentret efter endnu et par timer forsat ikke ringede tilbage, kontaktede jeg dem endnu en gang for at aftale aflevering af kaffemaskinen. Kundecentret kunne ikke love, at der kunne laves alternativ aflevering, hvorfor jeg måtte aflyse aftaler for at være hjemme i det varslede (ikke ikke aftalte) tidsrum. Teknikeren dukkede dog aldrig op.
Om aftenen tikkede en meddelelse ind, om at teknikeren ville dukke op næste næste eftermiddag som dagens første kundebesøg.
Jeg ringer til kundeservice, da jeg undrede mig over, at første kundebesøg forgik om eftermiddagen. Jeg fik at vide, at det planlagte tidspunkt var anderledes end det i meddelelsen oplyste.
Jeg ventede endnu en gang på teknikeren, som heller ikke denne gang dukkede op.
Da tiden for teknikerbesøget endnu en gang var overskredet, kontaktede jeg kundecenteret endnu en gang. Defensivt forsøgte medarbejderen igen-igen at lukke sagen med at teknikeren nok skulle komme, og der var styr på tingene.
Efter insisteren tog servicemedarbejderen fat i teknikeren, som tilsyneladende kunne oplyse, at kaffemaskinen ikke var ordnet. På spørgsmålet om tidshorisonten for at kunne få en fungerende kaffemaskine oplystes det:
"Tekniker har bestil en reservedel, der forventes at ankommer d. 15.08. Det vil sige, at tekniker forventer at kunne levere dit produkt d. 16.08.
- Hvis denne reservedel viser sig for ikke at være tilstrækkelig, har teknikeren også bestilt en reservedel, der forventes at ankomme d. 09.09."
Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke hørte fra teknikeren, så var reservedelen nok ikke kommet hjem.
Efter at have spildt 2 dage på Miele med høflig ligegyldighed, manglende vilje og evne til at afdække sagen, bad jeg om løbende at blive opdateret, hvilket medarbejderen modvilligt indvilgede i at få teknikeren til at gøre.
Ved hver kontakt til kundecentret, fik jeg fat i en ny medarbejde og skulle starte forfra hver gang.
Servicemedarbejderne var "Du-må-ha'-en-god-dag"-høflige, men virkede hverken interesserede i eller kompetente til at sætte sig ind i sagen og løse problemet.
Miele udviser ikke kvalitet i håndtering af serviceringsprocessen.
Miele udviser heller ikke respekt for at undgå at spilde kundernes tid i helt urimelig grad.
Miele bør overveje at ajourføre sit motto til nutiden:
Kvalitet gennem 125 år - men nu er det slut
Hans Peter Christiansen
"Hold jer langt væk fra Miele kølefryseskabe"
Vi har i mange år haft Miele hvidevarer - vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine etc men aldrig et Miele køleskab. Vi købte en projektbolig i juli 2021, hvor der bla. var et Miele kølefryseskab og hvor der som i mange nye boliger er køkken sammen med opholdsrum. Vi har og haft store problemer med denne enhed, som larmer, hvilket er uheldigt, når enheden står i et opholdsrum. Miele har skiftet en enhed 3 gange, men problemet med larmen bliver ved med at dukke op. Miele har ignoreret vores henvendelse gennem køkkenfirmaet, som har leveret Miele produkterne igennem mere 7 måneder, og nu hvor køkkenfirmaet rykker for en afklaring og i grunden havde stillet os et nyt kølefryseskab i udsigt i henhold til forbrugerreglerne, viser Miele en arrogance og vil kun foretage endnu en udskiftning, hvor vi kan forvente, at udbedringen varer et halvt år og dermed er vi tilbage i udgangssituationen. Vores anbefaling til andre Miele kunder er, at I skal holde jer langt fra Miele kølefryseskabe, idet Miele her slet ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til de danske regler for forbrugerbeskyttelse
Widget Preview
Add to your site