Miele Danmark

Electronics & Technology
badge Company profile claimed
180 reviews
Overall Rating
Customer Reviews about

Miele Danmark

Write a review about www.miele.dk
Show Reviews

Mette Ewald

1.00/5.00

"DET BLEV IKKE EN MIELE"

Nedenstående udspiller sig i maj. måned 2024. Havde egentlig ladet forløbet gå i glemmebogen, men da jeg hørte at en god ven også havde løbet panden imod en mur med sin Mielemaskine, tænkte jeg at det skulle være løgn. Derfor nedenstående anmeldelse:

Jeg har købt Miele mange gange i hele mit lange liv. Kvalitet, langtidsholdbarhed og god service. I december 2023 overtager jeg en lejlighed med en Mielevaskemaskine. Stor var min glæde, men den varede kort. Efter mindre end et halvt år strejker maskinen. Vi bestiller et servicebesøg (formedelst 1500 kr. cirka, som vi selvfølgelig betaler). Skaden kategoriseres som manglende vedligehold. Jeg spørger teknikeren hvorfor den larmer ualmindelig meget, når den centrifugerer. Han svarer at tromlen er skæv. Udskiftning af tromle er ikke rationel, da det koster 7500 kroner. Ganske kort tid efter servicebesøget strejker maskinen igen. Og hvad værre er at den larmer så meget, når den centrifugerer, at det er generende for hele bebyggelsen. Vi finder papirerne vedrørende maskinen frem og ser da at maskinen er købt d.25.11.2016 og med en 10 års udvidet garanti.
Herefter følger en længere korrespondance med Miele. Hele to gange får vi lovning på at garantien er gældende. En gang skriftligt ”Vi har nu registreret din udvidede garanti” og en gang mundtligt fra en mand, der ovenikøbet har konsulteret sin leder. Trods hele to garantier på en garanti, konkluderer Miele afsluttende at garantien ikke dækker. Vi måtte derfor se os om efter en ny vaskemaskine. DET BLEV IKKE EN MIELE

01/11/2024

Kasper

1.00/5.00

"Miele levererer utrolig skuffende kvalitet"

Miele levererer utrolig skuffende kvalitet.

Vi har en opvaskemaskine, en tørretumbler og en vaskemaskine fra Miele, og der har ikke været andet end bøvl med dem.

Tørretumleren skal _konstant_ have renset fnugfiltret. Sidder der så meget som et fiber tilbage, vil den ikke starte. Den er tæt på ubrugelig.

Opvaskemaskinen, som er få år gammel, melder en "Waterproof" fejl. Et teknikkerbesøg fra Miele koster minimum 1400 kr. Altså 25% af maskinens nyværdi (og det er minimumsprisen og inkluderer ikke eventuelle reservedele). Derudover skal du lige være hjemme mellem kl. 08 og 16, for Miele tager selvfølgelig ikke højde for, at de fleste mennesker har et arbejde, de skal passe.

Vaskemaskinen er en hel saga for sig. Mieles partner, Elgiganten, fik den tilsluttet, så vores ovn ikke fungerede mere. Det tog månedsvis af finde en løsning på den sag. Vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvem du er, som man siger.

Jeg har netop bestilt et køkken og bryggers fra Reform og bedt dem om at tage alle hvidevarer fra Miele fra. Kogeplade, ovn, mikroovn, køleskab og fryser. Livet er simpelthen for kort til ting, som er dyre at afskaffe og reparere - og som går i stykker i tide og utide.

Jeg har aldrig haft så meget bøvl med dyre hvidevarer før. Det er helt ubegribeligt, hvorfor priserne for Mieles produkter er så høje, når de konstant går i stykker og man samtidigt betaler ublu priser for at få det repareret - og der i øvrigt går en uge, før en teknikker overhovedet har tid.

Nu vil jeg smøge ærmerne op og gå i gang håndopvasken, mens jeg venter på, at Miele teknikker har tid til at reparere opvaskemaskinen.

---

Kære Miele

Jeg har kontaktet jer via email for en uge siden, uden at have hørt fra jer. Jeg tænker ikke, at det er nødvendigt, jeg sender endnu en email.

--

8/11-24: Som en lille krølle på halen kan jeg berette, at Miele nu har været forbi. Det har kostet mig et servicegebyr på 1.400 kr at få af vide, at min opvaskemaskine fra 2018 skal have en ny cirkulationspumpe til 5.000 kr. Ja, du læste rigtigt. Det koster 5.000 kr for en ny pumpe til en seks år gammel opvaskemaskine, som i øvrigt har kørt relativt lidt. Det selvudnævnte premiummærke kan kun klare seks års tjeneste, hvorefter det er lige til at kyle på lodsepladsen fordi kvaliteten er elendig og reservedele er urimeligt dyre. Tænk over det, inden du vælger Miele.

01/11/2024

Toni Stannov

1.00/5.00

"Elendig produktkvalitet - opfølgning "

Herunder mit svar til Miele og hendes svar på min oprindelige klage. Når man ser hvordan andre har ‘rated’ Miele, forstår man bedre at jeg skrev ‘Et fald fra skyerne’😮‍💨

Hej C…

Jeg er udmærket klar over at man ikke kan forvente at visse fejl er dækket af garantien. Men her gør jeg (med baggrund i mere end 40 års erfaring og uddannelse) opmærksom på at dette er en konstruktionsfejl - og som sådan at kulance er nødvendig. Havde vi haft med en Mercedes at gøre, ville de, ved så alvorlige konstruktionsfejl, have søgt at bevare deres gode omdømme, og have ydet kulance - i mit tilfælde ville jeg fint kunne acceptere en reparation - nu fungerer jeg så som gratis udviklingsingeniør for jer🥳

Spurgte du en af jeres kølemontører (med slukket mikrofon), ville han sige det samme som jeg: Overgangen er ikke tilstrækkelig stress-aflastet og sikret mod korrosion (som det tidligere er omhyggeligt beskrevet). Forklaringerne om "ekstremt høje standarder og underlagt strenge tests" holder ikke en meter - her er ganske enkelt tale om at sådanne dele skal være 'fail safe by design' - hvilket åbenlyst ikke er tilfældet her. Men selvfølgelig - man kan ikke forvente at en Miele-medarbejder, der er instrueret i, hvad hun skal sige af Newspeak, skal give et sandfærdigt eller kvalificeret svar. 

Men fint - så må I bare acceptere dette fald fra skyerne - og for mit vedkommende er mere end 40 års bekendtskab med Miele overstået. I må tage følgerne i det offentlige rum. 

Mvh
Toni Stannov
__________________
Herunder Miele’s svar ifm deres ‘komme til bunds i sagen’ - LOL
“Rigtig god dag.” - endnu mere LOL🥳

Hej Toni,

Tak for din henvendelse.
Vi har nu gennemlæst din sag.
 
Vi forstår din frustration, og beklager det besvær, som denne situation måtte give dig.
Vi vil gerne forsikre dig om, at Miele-apparater er fremstillet efter ekstremt høje standarder og er underlagt strenge tests for at give optimal ydeevne og lang levetid. Men da apparatet er en elektronisk/mekanisk forbrugsvare, kan der opstå fejl, og vi kan derfor ikke garantere mod fejl på en eller flere individuelle komponenter.
 
Miele yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret på fabrikations- og materialefejl (mangler). Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Købelovens mangelregler kan finde anvendelse. Reklamationen dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Fakturaen skal fremvises til Miele i forbindelse med anvendelse af reklamationen.
 
Da maskinen er overskredet langt over de 2 år, kan vi ikke give kulance på et service besøg.
 
Såfremt ovenstående måtte give anledning til spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på telefonnummer 43 27 13 10 eller pr. e-mail info….
 
Rigtig god dag.

Med venlig hilsen/Kind regards,

C…
Miele Kundecenter

31/10/2024

Sofie Bang

1.00/5.00

"Udokumenterbar konklusion på garantisag"

Vores støvsuger vil ikke rulle ledningen sammen mere. Støvsugeren er under 2 år og vi sender den derfor ind til Miele. Vi får at vide den har fået vand og derfor ikke vil reparerer, men tilbyder reparationen for 1000+kr.
Jeg beder om dokumentation for deres konklusion andet end deres ord. Det forefindes ikke. Vores støvsuger har aldrig fået vand og jeg vil derfor gerne have de underbygger deres konklusion, da støvsugeren bruges sjældent, da vi har robotstøvsuger og derfor aldrig har lidt overlast eller fået vand.
Jeg har nu mailet med info-mailen siden 1. oktober men jeg får samme melding hver gang. Der findes ingen dokumentation udover deres ord og det er legitimt. Så held og lykke alle Jer der bliver bedt om at skrive til Info.

Mit ord, som kunde er ikke legitimt.

31/10/2024

Peter Togsverd

3.00/5.00

"Problemer med cash-back"

Jeg er som sådan tilfreds med mit køleskab og min skabsfryser fra Miele. Da jeg købte køleskabet, var der en cashback-kampagnen, hvor man ifølge Mieles hjemmeside ville få 1000 kr tilbage, hvis man købte produktet inden 1. september. Jeg bestilte og betalte køleskabet 26. august. Elgiganten LEVEREDE først 3. september.

Jeg registrerede produktet efter Mieles foreskrifter og dokumenterede min bestillingsdato... Og modtog ingen cashback fra Miele... Efterfølgende skrev jeg til Mieles kundeservice, som åbenbart ikke synes, de behøver at svare på min henvendelse.


Edit: Efter at have skrevet en dårlig anmeldelse på Trustpilot, har Miele (efter endnu en fremsendelse af dokumentation) udbetalt cashback som lovet.

Jeg er stadig tilfreds min fryser og mit køleskab, som begge fungerer efter hensigten - dog ville jeg ønske, at jeg havde købt modeller, hvor døren kan åbnes uden at stikke ud over siden på skabet. Det er dog noget, jeg selv skulle have undersøgt før køb.

30/10/2024

Morten Nobel

1.00/5.00

"Fup og fedus"

Emne: manglende Cashback-udbetaling samt manglende svar på henvendelser

Kære Miele Kundeservice

Jeg ønsker hermed at udtrykke min kæmpe skuffelse over både manglende udbetaling af Cashback og den manglende respons på mine henvendelser.

Den 17. august købte jeg en fryser med en lovet Cashback, på 1000kr. som jeg registrerede hos jer den 24. august. Jeres betingelser angiver, at pengene ville blive udbetalt inden for en måned, men jeg har endnu ikke modtaget dem. På trods af at jeg kontaktede jer pr. mail den 14. oktober, har jeg heller ikke modtaget hverken penge eller svar.

Jeg beder jer venligst undersøge og udbedre situationen hurtigst muligt.
Det er uacceptabelt, at kunder ikke modtager det, de er blevet stillet i udsigt, samt at manglende svar får det til at fremstå som fup.

Jeg forventer, at I besvarer denne henvendelse og sørger for, at mine penge bliver overført snarest.

Denne opdatering understreger både udbetalingskravet og behovet for en hurtig løsning. Samt en advarsel ⚠️ til andre kunder

25/10/2024

Thomas

1.00/5.00

"Dårligste kundeservice og fornærmende teknikkere"

Miele har selv godkendt afhentning af en opvaskemaskine med de største defekter, herunder dårlig opvask, våde resultat, summende larm mv og til sidst kortslutning af strøm i hjemmet mv. Et problem min familie fandt sig i i 3 hele måneder med håndvask når vi havde betalt en formue for opvaskemaskinen til over 17.000kr.. I dag sender Miele stadig uberettigede regninger for nogle uønskede teknikerbesøg. Helt grotesk og respektløs for forbrugersituationer.
Sag/fakturs 14490807 af den 24.10.2024 kl 12:51.

24/10/2024

Anna

1.00/5.00

"Uberettigede teknikkerregninger for defekte maskiner mv."

Velvidende om at et problemfyldt maskine blev ''beordret'' afhentet/ombyttet og at vi i første omgang ikke engang ønskede den fremsendte teknikerbesøg i.o.m at vi gjorde opmærksom på at købet nu bliver ophævet hos forhandleren holdt Miele fast i at sende en teknikker som efterladte en regning for noget som vi slet ikke kan bebrejdes for, da Mieles egne teknikere selv godkendte alle vores elinstallation for værende perfekt og intet var at bebrejde os. Den problemfyldte maskine stod helt af til sidst og kortsluttede også den af Mieles teknikkers godkendte strømstik og så kom en anden som også tidligere så på alle tilslutninger og bebrejdede os for noget de selv havde set på som værende perfekt (og det værste af det hele er at installationen er faktisk perfekt). Teknikkeren brugte selv en tilgængelig quooker stik for at prøvekøre maskinen. Vi har ikke haft gavn af den maskine i 3 måneder fra juni til sept24 og så blev den afhentet efter flere fornærmelser og en del besværlige samtaler med Miele og nu fortsætter de med at chikanere os med en regning for en maskine vi slet ikke engang har mere. Vi har i dag en ny maskine som fungere fint i den samme stik som den anden defekte maskine havde kortsluttet og der er intet galt med den installation for det kører helt fint.
Miele godkendte returnering af den problemfyldte maskine men da havde forhandleren også allerede accepteret at refundere købet:

Den onsdag den 18. september 2024 kl. 07.42.50 CEST skrev miele mail:

Hei Anna,
Tak fordi du kontaktede miele.
Beklager så meget, at du har driftsproblemer med din nye opvaskemaskine.
Jeg har talt med klageafdelingen, og siger, at du skal kontakte køkkenleverandøren, hvor du har købt maskinen, så de kan hjælpe dig med udskiftning af maskinen. Kontakt dem, og hvis de har spørgsmål, kan de kontakte os direkte.

Såfremt ovenstående måtte give anledning til spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på telefonnummer 43 27 13 10 eller pr. email.

Rigtig god dag.
Med venlig hilsen/Kind regards,
MM
Miele Kundecenter

24/10/2024

Arne Arne Thomassen

5.00/5.00

"Tak til Miele for at svarer på min 1"

Tak til Miele for at svarer på min 1. anmeldelse som kun fik en stjerne, men har nu fået en fyldestgørende svar og en undskyldning, det er dejligt at man får et svar og så ovenikøbet et positivt svar.

22/10/2024

Benny Duus

1.00/5.00

"Ved familiens seneste køb var det ikke…"

Ved familiens seneste køb var det ikke muligt at vælge forsendelse fra webshop til privatadresse.
Miele tilbød kun via hjemmesiden levering til GLS pakkeshop valgt af Miele.
Denne type for webshop er ikke moderne nok i 2024.
Sidst da vi foretog bestilling i juni måned skrev jeg også en Trustpilot anmeldelse, hvor en venlig medarbejder skrev tilbage at min feedback ville blive sendt videre til rette afdeling.
Intet er ændret, hvilket jeg må tage som udtryk for at kunders feedback ikke vægtes særligt højt hos Miele. Konkret i min bestilling er der bestilt vaskemidler der er tunge og bære hjem fra pakke shop, hvorfor vi i husstanden foretrækker hjemme levering.
På Mieles fakturaer står leveringsadressen angivet til privatadresse, til trods for at Miele sender til Pakkeshop som kunden ikke selv kan vælge.
Fra et kundeperspektiv ser det ud til at Miele kun tænker på at profitoptimere til egen fordel og vælger en forsendelsesform der er billigst for dem, som ikke tænker så meget på kunden. Hvorfor ikke tilbyde kunden et valg og evt. opkræve en tillægspris for hjemmelevering, hvis fri fragt ikke længere, som tidligere, kan være til kundens bopæl?
Andre webshops kan betjene kunder på en mere fleksibel og kundefokuseret måde.
Dette burde Miele også kunne finde ud af med sloganet “immer besser”
Det er ikke godt nok Miele.

21/10/2024
Built for truth-seekers. We collect real reviews so you can find reliable businesses fast. Share your insights—help the next person out.
© 2025 - All rights reserved

Latest from the Blog

--